Hvis jeg har noget på hjertet og beder dig om at lytte, så giv mig dit nærvær og forståelse af, at du lytter og har hørt og forstået mit budskab, intet andet.
Begynder du at afbryde mig, for at give mig gode råd, så har du ikke mødt mig i mit behov og mit ønske.
Hvis jeg beder dig om at lytte til mine følelser, og du bedyrer, at jeg ikke ikke behøver at føle som jeg gør, så træder du på mine følelser.
Hvis jeg beder dig om at lytte til mine behov, og du føler at du skal fjerne mine forhindringer, så overskrider du mine grænser og gør mig mindre end i stand til at tage vare på mig selv.
Lyt til mit budskab, mine følelser, mit behov, intet andet end at lytte, du må forstå at det et det største tillidserhverv jeg giver dig.
Jeg beder dig ikke om at skulle fixe, fjerne eller løse mine trængsler og behov, jeg beder dig om at stå mig nær, så jeg får hjælp til at komme bag om det som er svært.
Når du alligevel forsøger at give mig dit syn, en løsning, din måde at fixe tingene, så har du ikke gjort hvad jeg bad om. Det eneste du har gjort er at ignorere mig og mit, skabt afstand imellem os, for at vise hvad du kan og gjort mig mindre og hjælpeløs.
Råd og løsninger er nemt at få, men at have en som står en nær når man vakler, uden at forsøge at ændre og løse problemerne,
er en dyrbar gave, som både rumme vejen og den nødvendige klarhed.
Skulle jeg bede dig om dit råd, så skal du vide, at det er langt nemmere end at blotte sin sårbarhed.
