Kunsten at lytte

Kunsten at lytte

Det er en svært kunst at lytte, det kræver god kontakt til sig selv og derved også kunne sætte sig selv til side.
Jeg havde engang en god mester, der lærte mig at der var en årsag til, at vi havde 2 øre og en mund. Hvilket var at vi skulle lytte dobbelt så meget som vi talte.

Vi har 3 niveauer hvorfra vi kan lytte.
Første niveau er hvor vi er selvcentreret, vi har fokus på os selv og leder efter punkter i det fortalte, som kan minde om noget vi kender fra os selv. Vi ryger ud i associationer til det fortalte, om noget vi selv har været i. Det er ofte her at vi kommer til at afbryde for at kunne fortælle det, vi kommer i kontakt med gennem det fortalte. Vi venter på en pause så vi kan komme ud med vores historier .

Det er også i vores praktisk-logisk hjerne del, hvilket betyder at det er fint at lytte på dette niveau, når det drejer sig om konkrete informationer. Det er her vi kan høre om det passer til vores behov, vores pengepung og det er tiltalende for os. Det er måden vi vælger feriesteder på, kan vi se os selv i disse situationer og det bliver ofte med en genkendelighed fra vores tidligere oplevelser.

Andet niveau er hver hvor vi næsten taber vores eget selvfokus, vi er 100% opmærksom på den anden persons fortælling. Ofte er det både et dragende og sanseligt sprogbrug fra fortællerens side af. Vi falder dog helt ind i historien og har ingen indre dialog kørende, vi lytter intens og er koncentreret på at få det hele med. Vi rykker tættere på fortælleren. Det kan på mange måder sammenlignes med en god terapeut som intenst er lyttende med fuld opmærksomhed.

Når vi lytter fra dette niveau, så er vi meget åbne og tager alt ind, vi smager på ordene men ikke vurderende, men blot for at få det hele med. Vi gentager ordene i de samme toner og kropsprog for at spejle og sætte os ind i fortællerens univers. Vi kommer i dyb kontakt og lytteren får nye ”øje/øre” på sin oplevelse og det giver en dybere refleksion på sin historie, et bredere syn så at sige.

Det sidste niveau er mere et sjæleligt niveau, vi lytter med alle vores sanser. Det bliver en helhedsopfattelse vi bliver et med historien og den som fortæller den. Vi flyder sammen og vi får en ekstra dimension på, en sjette sans, vores intuition åbner sig, vi kan følge med på en anden måde, vi kan opfatte det fortalte med kroppen, som en clairvoyant opfattelse. Vi ser og høre både det som bliver fortalt men også det som ikke bliver fortalt.

Print Friendly, PDF & Email
Scroll to Top