Hvis der er noget der give konflikter, så er det når talen falder på børn og grænser.
De fleste forældre hævder, at de er ret ens i deres syn på opdragelse, og det er de muligvis også, på det generelle plan, eller i teorien. Men de færreste har dog sat sig ned, for at få sat rammerne op, for hvordan det skal gøre i praksis. Der er heller ikke kikket på, at der nødvendigvis også ER og skal være en forskel, i hvad der høre under fars fane og hvad som høre under mors fane.
Ofte bliver konflikten, en uenighed om forskellige grænser, temperament, tålmodighed og overskud hos forældrene. Og dér hvor de ser, at de er enige er på de gode dage, hvor der ikke behøves at sætte grænser, men hvor alle har overskud og alle fungere som et team.
Grundliggende kan vi koge det ned til, at den modelige energi er; “hvordan har du det?”, og “Hvad kan vi gøre for at du får det bedre”. Altså at møde barnet i dets behov og give barnet omsorg, et møde i “Det som er” og en værren i nuet.
Den faderlige energi, bliver mere til en aktiv medspiller; “Accept og forståelse af situationen”, En “jeg høre dig og hvad vil du gøre herfra?”. Det bliver på en mere eksistentiel plan som, Ja det er muligt at det er svært for dig, men hvor vil du hen i livet?, hvordan skal du klare dig, hvis ikke du løfter du ud af din nuværende situation? og endeligt, “din mor kan jo ikke følge med dig hele livet”.
Ved godt at det er lidt generaliserende, og der kan være byttet om på energierne hos mænd og kvinder. At det er kvinder der udviser den maskuline energi og omvendt hos kvinder.
Pointen er dog, at dette tilsammen giver en helhed; det “At være og At gøre”.
Vi skal ses på som dem vi er og vi skal have evnen og viljen, til at rejse os og kæmpe for vores plads, uagtet om det gør ondt.
Summe summarum er at vi skal møde vores børn og de skal rustes til at mærke smerte og lære at accepter at livet er vidunderligt rædselsfuldt, og de have en stærk følelsesmæssig bevidsthed til at kunne deale med livets købmand.
