Kokain – Konge-slavernes frikvarter.
Jeg støder mere og mere på kokainmisbrug i min praksis. Eller mere præcist, så bliver jeg opsøgt i forbindelse med kokainmisbrug, og alle de følgeskader som følger i kølvandet på misbruget.
Det er succesfulde mennesker som gør sig ekstraordinært godt indenfor deres virke.
De er lynende intelligente og ofte virker det som tilfældigt, hvad de er blevet gode til, eller de har kunne blevet succesfulde i hvad som helst.
Og det virker som om, det falder dem let, at opnå status og respekt for det de laver.
Det betyder også, at der er meget på spil, når de opsøger mig, når misbruget kun gør skade.
Jobbet, deres forretning, stor økonomi, kone og børn står til at styrke i grus.
Det er gambling på den højeste klinge, det er storhed og fald.
Og noget af det som går igen, når vi kikker ned i maskinrummet, så er det utilstrækkelighed og almægtighed som konflikter i systemet.
Livet er blevet et præstations program, hvilket opbygger en spænding af undertrykkelse af liv, følelser, angst, behov. Og spændingen har naturligvis brug for at blive afspændt, eller eksploderer.
En undertrykt trang til at blive fri, at være fri, fri af indre krav og ydre krav.
Og det er her kokain er “løsningen”, et snif og jorden skælver og ryster helvede ud af livet og det er isvand på en glødende hjerne.
Det er at træde ud af ilden og ind i en helkrops orgasme, et sus af 1000 bistik, bare med små doser af lykkerus. Hjernen bliver klar og kan løse 1000 gåder. Og så kan man drikke 100 genstande, uden at blive beruset og musikken spiller i en, som var man selv, hele orkestret.
Og selvfølgelig er løsningen kortvarigt, som alle lette løsninger, derfor bliver det til en tilstand man jager igen og igen, for det var en ultimativ kærlighedsrus, som ikke lader sig finde igen. Og det eneste man ender op i er smerte, skam, skyld og bristede hjerter, tillidsbrud, konflikter og økonomiske udfordringer.
Kokain er billigt i dag, så det er mere den bar regning på 10.000 Kr. + som koster, eller pengene til ferien som er væk.
Så smerten forøges, for hver gang, man har været i dette “korttids smertefri fix” og konsekvenserne bliver også mere truende og de præstationer som var lette i starten af karrieren, bliver sværere at levere.
Den ultimative negative spiral er i gang, som i et lukket system svinges imellem helvede og et øjebliks frihed.
Det er som at have weekendfri fra et af de hårdeste fængsler, hvor man både bliver misbrugt og får tæsk, bare psykisk.
Så derfor er svært, at blive fri af sit misbrug, fordi man skal igennem sit smerte helvede, sin utilstrækkelighed som nu også er en konstatering, og et vognlæs fyldt med ofre, skyld og skam.
En bibelsk historie, som minder mest om Adam og Eva som bliver smidt ud af paradisets have.
Psykoterapi er et godt bud, på at komme ud af sit misbrug på, men står også i et urimeligt forhold til misbrugets trang. På samme måde som utilstrækkeligheden og almægtigheden slås i misbrugeren. Som psykoterapeut står man på utilstrækkelighedens station, og misbrugeren har sit frie valg, i at stå af på alle andre stationer end psykoterapeutens. Hvilket gør det nemt for misbrugeren at tage en tur mere til “Smadderbakker”, som er rusens endestation.
På trods af dét, så tilbyder psykoterapien en frihed, som er ægte, modsat misbruget som ikke er frihed, men fri af ansvaret-, pause fra kampen og smerten ved at være i live.
Den terapeutiske frihed, er ikke et hurtigt fix, men koster smerte og dét, at se direkte ind i det som misbruget lukkede af for, både i fortiden og i manglerne og konsekvenserne i nuet.
Den terapeutiske frihed koster også ansvar, et mere balanceret ansvar, for misbrugerens ansvar har ofte været helt ude af proportioner, eller har svinget mellem overansvarlig til direkte uansvarlig.
Ansvar og frihed følges ad, og når de to uadskillelige størrelser klikker sammen, så er transformationen i gang, og en ny ægte rus begynder, nemlig friheden, og det at være fri af den dårlige samvittighed, skammen og skylden. Og endelig glæden og taknemmeligheden i at være i live og ens relationer bliver nye og kærlige afhængigheder.