Knust hjerte; Alle kender til det bristede hjerte.
Der er ofte stor fortrængning ved det, da det altid er forbundet med stor smerte, så det bliver ofte sløret, bedøvet eller manipuleret væk. Det skaber en underliggende og farefuld frygt, som skaber en stærk afhængighed til kontrol, tryghed og forudsigelighed. Det skaber kun større krise på sigt, da vi flygter for vores smertekrop.
Men et hjerte kan ikke briste eller gå i stykker.
Et hjerte er hel og fuldkommen, det er alle de forestillinger og illusioner som tjent til at holde frygten og fortidens smerter bort, der brister. Det er når vi identificere os med vores illusioner og tryghedtanker, vi rammes i chok, når så tingene så ikke er, som vi har tænkt dem. Det er når vi tror, at vi skal følges ad hele livet med vores partner og måske så stærkt, at vi bliver ét med ham eller hende.
Det er her smerterne er stærke og gør hamrende ondt. Det er her vi ofte rammes af, at miste vores liv, os selv, alt hvad vi har stået for. Men det er faktisk ikke her, vi mister os selv, det er lige omvendt. Det er fordi vi har mistet os selv, vores følelser, vi er gået for langt uden, at have hjertet med. Det er muligt, at vi har haft masser af tryghed og forudsigelighed og derved også spillet en fast og genkendelige rolle i vores eget liv. Men det er ikke her vi mister os selv selv, vores liv, det er lige omvendt.
Det betyder i virkeligheden, at smerten forbundet med et hamskifte, det er vores Ego der tror at det dør, hvilket det egenligt også gør. Da egoet består af identifikationer af de historier, som vi fortæller os selv igen og igen. Men det er gamle forstillinger, som går i stykker og et nyt og autentisk liv der skal fødes. Så det er mere de gamle tab der har været undgået i det forgangende, som kommer frem, som en undertrykt sorg.
Samtidig med at det “autentiske Jeg”, med alle følelserne og alle de undertrykte muligheder, der skal fødes. Hvilket i sig selv, er et ordenligt pres igennem, et alt for lukket system, måske en alt for stærk måde at holde “døren” lukket på.
Så når vi gennem tid, har undertrykt vores eget indre jeg, vores meninger, vores behov, vores drømme, i frygt for at blive kasseret, blive skilt, hånet, miste anseelse, tryghed, social forkastelse, så genfødes vi i denne frygt. Det er som om vi fortager en rejse gennem alle vores frygttanker, samlet til et stort mareridt, en lang korridor af frygtscenarier, som samtidig vækker, alle de gamle krænkelser og ydmygelser, som vi har liggende i selv samme fortrængning.
Det er her vi tror, vi går i stykker, fordi vi gennemlever en undertrykt angst, som bryder igennem vores falske teater og iscenesættelser.
Nyt liv skal fødes i kærlighed, hvilket kræver,
at du bevidst vælger forandring i livet
at du altid søger at være dig selv og
er i kontakt med dine inderste følelser…