Når man ser et ægtepar, der gennem mange år har bevaret deres kærlighed til hinanden, kan det være let at tro, at de har været heldige.
Men sandheden er, at i ægteskabelige forhold er held sjældent en faktor. Det, der virkelig er på spil, er resultatet af dyb respekt, forståelse og empatisk tålmodighed.
De har lært at se ud over små irritationsmomenter, at tilgive ikke kun de små fejl, men også de større fejltagelser, som uundgåeligt opstår i et langt samliv. De har stået sammen gennem udfordringer, både indre og ydre, og har fundet styrke i deres fælles oplevelser.
De har forstået budskabet om, at kærligheden er størst, og at de står under den. At det, de har sammen, er større end friheden alene. De har indset, at det ikke er forholdet, der er lænker eller begrænsende, men alene de mentale konstruktioner, arven fra fortiden og særligt frygten for at gå glip af noget “derude”. Men der er ikke noget liv “derude”, når det gælder disse modne forhold. De lever i pagt med deres indre liv, taler åbent om alt – drømme, det erotiske og det praktiske – i en sund balance. Og dog er der en dybere forståelse og kontakt, der rækker ud over ordene, ud over de kognitive processer.
Det er ikke en nem eller let vej. Kærligheden er et valg. Disse par har investeret år, ofte årtier, i at bygge en dyb forståelse af hinandens behov, ønsker og drømme. Det kræver en betydelig grad af selvindsigt og empati at opretholde denne form for forhold. Det er daglig praksis, som kræver opmærksomhed og pleje.
Kærlighed i sådanne forhold er et aktivt valg, en daglig beslutning om at give, dele, respektere og støtte. Det handler om at finde – og genfinde – det fælles uden at miste sig selv, mens man samtidig anerkender og værdsætter forskellene.
Det handler om at svinge mellem kontakt og adskillelse, accept og lederskab, og om at vove sårbarhed. Det handler om at give mere end at modtage, om fælles drømme, omsorg, respekt og tålmodighed. Og når vi fejler og mister grebet, kontakten, og falder, handler det om at kunne reparere, tilgive og med tålmodighed vende tilbage til den dybe, nærværende kontakt.
Gennem disse handlinger skabes en dyb, varig forbindelse, der transcenderer den overfladiske idé om held og dårlige forhold, og bringer en dybere, mere meningsfuld dimension til begrebet kærlighed.
“Vi har i os selv fundet den rigtige partner”…
