Kærligheden forsvinder ikke, den har aldrig været væk,
den kan sløres, bedøves, forgives, fortrænges, forgiftes og forklædes,
men væk bliver den ikke og forsvinde kan den slet ikke,
Det er dig som kan forsvinde og sløres i pligter og sure sokker,
Det er dit selvhøjtidelige sind som kan forgive og dømme inde og ude
Kærlighed er dit ubevogtede hjerte, befriet af længsel, smerte, tid og spænding,
afklædt skjolde, sværd og ringridder brynje, salvet bort hvert et sår
befriet for hver et tab, hver en smerte, hån og fornedrelse
løst af forventninger, illusioner om fortjeneste, håb og nåde.
Det er ganske enkelt dit sinds vogter, som passer på ikke at opløses i kærlighed og nærvær.
Glem aldrig din smerte, hvorfra den kommer og hvad den kommer fra.
Den smerte du fortrænger er den kærlighed du har mistet.
Kun gennem smerten kan du genoptage den kærlighed du har mistet
Og kun den kærlighed kan heale den smerte bort.