Det er ikke kærligheden der gør blind,
Det er mere frygten der forsvinder,
sammen med forbehold og fordømmelse.
Det er kærligheden som er seende,
dét at se det smukke i og omkring mennesket,
dét at se bag om dét som skjuler og beskytter.
Det er når vi fat i kærligheden,
at vi ser os selv, som den vi er, uden de kritiske og selvfordømmende stemmer,
og her står vi på mål for vores menneskeret til at fejle
Det er kun kærligheden i os, som kan se det fuldkommende i dét, at vi kun sammen som mennesker danne en helhed, og når vi står alene,
er vi ufuldkommen og uden kærlighedens øjne.
Det er i dette ubetingede forhold til kærligheden,
at alt andet finder sin plads, såsom livspartner, mening og missioner i livet.
Det er i forholdet til kærligheden, at vi kan se en større orden i vores verdensbilledet,
der hvor grænserne ophæves og alt og alle har en eksistensberettigelse og et formål at udfylde.
