Kære kvinde;
“Vær dig selv, det er i dit nærvær, vi husker hvad som binder os sammen, og måske den korteste vej til en verden i balance”.
Vores moderne verden er optaget af tilpasning og effektivitet, og når vi har så travlt med at mænd og kvinder er lige og at kvinder kan det samme som mænd, det er en misforståelse og det er et tab for både mænd og kvinder.
Vi er lige-værdige, men har forskellig tilgang til forskellige værdier, og kun sammen, danner vi en større enhed.
Selvfølge kan kvinder det samme som mænd, særligt i det som kan måles og vejes. Og selvfølgelig i samme opgaver og lige ansvar, skal det naturligvis honoreres lige.
Men kvinder har en tilgang til nogle dybere værdier og hvis de forsøger at stå lige med mændene, mistes denne tilgang til disse kræfter og værdier.
Jo mere en kvinde står i sig selv, jo mere står hun i pagt med naturens rigdom og evner til at skabe sammenhæng, sammenhold, fred og balance i verden.
Hvis hun forsøger at stå lige med mænd, kommer hun til at stå i skyggen af manden, og omvendt stå hun i sit eget værd, står hun nær det skabende, hvor en mand har svært ved at stå alene, da hans største værdier, er at være noget for nogen og det at høre til.
Det er muligt, at manden kan erobre den ydre verden og materiel rigdom, men kvinden ejer den indre verden og uden hendes tilgang til den indre verden, og naturen, bliver vi alle åndelige fattige og vil destruere os selv, gennem krig og forsøget på at erobre det som ikke findes i den ydre verden.
Det er som om vi glemmer, at mænd er skabt af kvinden, og husker hun hvem hun er og hendes oprindelige,
så vil hun opdrage sine børn, ud fra sine natur idealer.
Det er netop i disse feminine natur idealer, at der vil være en enhed, som forbinder og forener forskelligheder, så der er både plads og brug for os alle i en større naturorden.
Og uden kvindes oprindelige, mister vi det som binder os sammen og står tilbage i forskellighed-, ulighed-, magt- og konkurrence.
Det er i denne feminine essens- og natur ideal, at vi høre til, en væren i verden, og de menneskelige kvaliteter har sit afsæt. Derfor giver det ikke mening, at skulle kæmpe for,
at skulle være noget andet og noget mere end det at være fuldkommen ??
En kvinde skal ikke kæmpe for at blive til noget,
hun er det allerede, hvorimod en mand skal dannes, og ofte igennem en smertelig kamp, hvor han skal taber, for at vinde dét, at blive til sig selv.
Så hvis en kvinde kæmper, er det næppe mod manden, men fordi hun har mistet sig selv og sit natur rige.
Og hun vil aldrig kunne finde sig selv i kamp mod manden.
Og hvilken mand vil kæmpe mod en kvinde?
Nej når mænd beskytter sig og hinanden gennem magt og besiddelser, så er det ikke mænd, men umodne mænd, som ikke har fat i det grundlæggende, eller forståelse for et større sammenhæng. modne manden så han kan finde sit hjertes mission, og mandes rolle i forhold til kvinden, er at beskytte kvinden, så hun ikke mister sig selv og sit natur-rige, og sine visioner om forening og en større fred og balance i verden.
“Kvinden blev ikke skabt til at gøre alt, hvad en mand kan, men kvinden blev skabt til at gøre alt, hvad en mand ikke kan”.
