Jeg drømte en drøm om menneskelighed og samhørighed,
et sted hvor alle stod nær, hvor alle havde noget til hinanden, hver i sær
Jeg drømte om børn som blot var børn i leg og latter,
et sted hvor mænd stod sammen om, at passe på os alle, gennem må og få
Det at alle gav til fælles bedste og at der var også nok til dem som har så lidt.
Jeg drømte om lykkelig kærlighed, om håbet om at gøre en forskel
At livet var værd at leve for hver og eneste ene,
At fred var alles interesse og dem som troede på gud var gode mænd
Jeg drømte om alting nok skulle lykkes, trods svære kår, blot vi sammen stod
At et hvert hjerte var rent og ingen forvoldt smerte uden grund
Jeg var naiv og troede på drømme, min drøm brast ved synet af menneskeforagt
Jeg vågnede til, at ingen børn får lov til blot at være børn,
De skal rustes til at blive de bedste, på bekostning af venskab og sammenhold
At ingen passer på hinanden, end ikke sig selv
At frygt var blevet verdens hersker, og alle tjente gennem bekymring
Gennem frygt vækkes jeg til en verden, for hvis fremtid var stålet af mænd,
Villige til at lyve, snyde og stjæle for at beskytte deres eget kongerige
Hvor alle lod være og lod stå til, af frygt for yderligere smerte
En verden af grænser, hvor kontrol og mistillid splitter os ad
Hvor alle var blevet syge af profit kemi og ensomhed
Jeg skammes i fortvivlelse og magtesløshed over at se verden af i dag
Hellige krigere fordriver, dræber og skamferer i Guds navn
Flygtninge forskanses, forkastes og sejler forgæves i høj sø,
Gamle mennesker deporteret og lever ringere end dyr
Den ganske borger statueret som et usynligt nummer i rækken,
Jeg havde en drøm så enkelt og smukt, så forskellig fra dette helvede jeg ser,
Så anderledes fra det som kunne tjene og skabe en verden i fred…
