Forventninger er forestillinger i dit tanke-ocean.
Forventninger er en god blanding af ønsketænkning, tidligere oplevelser som giver et mønster og en rytme. Forventninger er samtidig en kende af forestillingen om, at andre ved hvad du tænker, ønsker og ikke mindst har behov for.
Forventninger er den største kilde til nederlag, det er her vi oftest bliver skuffede og føler os svigtede. Når vi træder ind på forventningernes sti, forlader vi os selv, for at bruge energi på, hvad andre skal gøre for os, tænke på os. Det skaber konflikt i os selv mellem vores autentiske jeg og vores forestillinger om andre (fantasi om andres forventninger). En fortabelse af vores egen integritet som kun vækker frygt og giver os tøven i at bede om det vi ønsker og har behov for.
Mange tror ved at slippe deres forventninger, så mister de alt, og deri får de intet af nogen. Men det er frygt, som er bundet op til at andre tager ansvar for os og vores behov. Sådan var det engang da vi var små, i og med at vores forældre, tog ansvaret for vores liv og i bedste fald trivsel. Dog glemmer de fleste forældre at styrke deres børn. De lader dem, til gengæld forblive i en opfattelse af forældrene, er svaret på alle løsninger i livet. Forældre er ikke klart til at lade børene blive voksne og selvstændig, men at de stadig skal have behov for mor og far…
Hvis vi ikke forlader vores forældres trygge base, ved at tage det fulde ansvar for vores livs færden, så lever barndommens forventninger stadig som et ekko i vores krop.
Når vi slipper forventningerne, stå alene tilbage, at tage ansvaret for vores eget liv og egen trivsel. Tager vi ansvaret får vi ligeledes modet til at bede om og søge derhen hvor vi kan få opfyldt vores drømme og opfyldt vores autentiske behov for kærlighed og nærvær.
Når vi ikke længere har forventninger til andre, bliver vi udelukkende taknemmelige for det som kommer til os, som du ikke selv har sat i verden.
“Forvent intet og modtag åbent og taknemmeligt”.
