I lære hos Buddha II

”Som havet kun har én smag, smagen af salt,
har min lære kun én smag, smagen af frihed.”

Buddha Shakyamuni.

Buddha 
Den historiske Buddha er født cirka 560 f.v.t. i det nordøstlige Indien. Hans fornavn var Siddharta og familienavnet Gautama.  Forældrene var kong Suddhodhana og dronning Maya. Ved fødslen spåede hindupræster, at Buddha enten skulle blive verdenshersker, hvis han valgte at leve som husfader, eller verdensfrelser (buddha), hvis han forsagede verdenen. Buddha levede en beskyttet barndom i stor rigdom, hvor kong Suddhodhana, der ønskede, at sønnen måtte blive verdenshersker, afskar ham fra de ting fra virkeligheden, som kunne få ham til at trække sig tilbage fra livet. Den lille Siddhartha beskyttes mod at opdage verdens lidelse. Men Siddhartha opdager, at livet er forbundet med fattigdom, sygdom og død og vandrer ud på Indiens landeveje for at finde frem til sandheden om livet og frelsen. Buddha betyder den oplyste.

Buddhismens 3 hovedretninger
Der findes et hav af sekter og retninger inden for Buddhismen , men der er 3 grundskoler om man vil og herfra har alle deres afsæt fra.

Theravada (Hinayana det lille fartøj)Det er hovedsagligt i Burma, Thailand, Vietnam, og Sir Lanka hvor denne retning praktiseres.
Mahayana (Det store fartøj)Det er i Tibet, Mongoliet, Kina, Korea og Japan hvor det denne skole høre hjemme.
Vajrayana (Juvelfartøjet/Esoterisk eller Tantrisk Buddhisme) Her er Primært i Tibet

Det skal dog understreges at alle 3 retninger er spredt over hele verden.

Den Buddhistiske lære:
Den erkendelse er at se middelvejen, dette fik Buddha til at formulere dels de 4 ædle sandheder og “den Ottefoldige Vej” som er kernen i den Buddhistiske tro.

Målet er at opnå fred i sindet såkaldt “Nirvana” ved at følge middelvejen som er den rette og uselviske vej.

De Fire Ædle Sandheder.

  • Den første sandhed (Dukkha) er lidelsen. Vi lider alle mere eller mindre, vi har alle en eller anden sygdom i sindet eller i kroppen. Vi er nød til at erkende og indrømme denne lidelse. For at se denne lidelse og klare denne er vi nød til at få hjælp fra en lærer  eller mester (Sangha).
  • Den anden sandhed er lidelsens oprindelse, lidelsens rødder, dens natur og opståen (samudaya). Efter vi er kommet i kontakt med lidelsen er vi nød til at fordybe os i den og finde ud af hvordan den er opstået. Vi må få bevidsthed om hvilken næring/overbevisninger vi har taget til os som gør at vi lider. 
  • Den tredje sandhed er ophøret (nirodha) af lidelsens frembringelse, ved at afstå for de ting der skaber den fortsatte lidelse.
    Eks. Hvis jeg går og har en forventning om, at min far skal give mig anerkendelse på mine handlinger, som giver mig tryghed i at jeg er god nok, så går jeg og lider, i og med at jeg ikke er god nok. Denne lidelses rødder ligger tilbage i mit spæde barndoms liv, enten i ikke at få den rette omsorg eller gennem frygtsom handling fra min fars side.
    Når jeg få bevidsthed på dette så kan jeg stoppe den forsatte lidelse ved at droppe min forventninger til ham og søge den anderkendelse andet sted fra, ikke mindst i mig selv.
  • Fjerde sandhed er den vej (marga) som eks. ovenfor, så stopper jeg forventningen om at få det jeg ikke får og ligeledes stopper alt det jeg måtte gøre for at få min længsel til at ophøre. Dette gøres også genne den praksis der hedder den Ottefoldige vej.

Den ærværdige Ottefoldige vej.

Ret anskuelse.
At se verden som den virkelig er. Verden er foranderlig og i konstant bevægelse, intet er som det i første omgang ses eller var.

Ret beslutning.
At være i overensstemmelse med sig hjerte, at være god i alle forhold til alt levende. Sunde beslutninger er i overensstemmelse med sit autentiske jeg i og med at egoet hviler på frygt og derved er bage for at træffe endelige beslutninger.

 Ret tale.
At til hver en tid tale venligt og sandfærdigt, hjertets sprog er med medfølelse empati og forståelse.

Ret handlemåde.
At bestræbe sig på at gøre det som skal gøres, med bevidsthed om vores medmennesker og deres vilkår. At handle til fælles bedste.

Ret levevis.
At tjene til dagen og fremtiden på en måde der ikke få én selv eller andre til at handle umoralsk og uden at skade andres ve og vel.

Ret stræben.
At forsøge at blive et helt og fuldkommengøre sig selv, ved at skaffe sig af med de dårlige vaner og dyrke de gode handlinger.

Ret eftertanke.
At opdyrke selverkendelse og medfølelse både i selvtillid og selvværd i en god sindsligevægt.

Ret meditation.
At praktisere en koncentration der gør at vi har en større bevidsthed hvori at vores intuition er en medspiller i nuet. Hvor i hvis vi har for meget tankemylder i vores sind, så regerer vi reaktivt ud fra hvad fortiden har givet os på godt og skidt .

Slip fortiden.
Slip fremtiden.
Slip nutiden.
Gør sindet frit af alting.  

Scroll to Top