Hvis man er søgende efter noget større i tilværelsen, 
eller er optaget af livet og udvikling i alle dets mangfoldigheder,
så er Buddhismen et fint sted at opsøge og optage noget af dette større, end mit eget selvbestaltede centrum.
Jeg vender ofte tilbage til at studere Buddhismen, dels fordi at det ofte er enkelt og jeg finder ro i det læste, en tilbage til en oprindelig hvile. Ikke at jeg er klog på Buddhismen, for jeg kan ikke forklare noget, eller give viden fra mig. Hvilket betyder at enten, har jeg ikke har fanget budskaberne, eller også har det intet med klogskab at gøre. Jeg vælger det sidste, for det kan ikke forstås, ej heller læres intellektuelt. Det kunne sammenlignes med kunst, der er masser af meninger om kunst, og alle kunne give deres bud på kunst, men ingen rammer, det som kunsten er og kommer fra. Jeg fristes til at sige at “kunst er, ingen kunst i sig selv”.
Det sammen kunne man sige om Buddhismen, men også kærligheden, Det Guddommelige, alt som er helstøbt kan ikke udtrykkes i ord. Ord er kun fragmenter eller billeder, og det rækker ikke for beskrivelse af det som er en helhed. Jeg vil dog give et kort bud på noget af Buddhas lære her, startende med et rammende digt.
Min Buddhistiske Meditationstræner
”At kende Buddhas vej er, at kende sig selv;
For at finde Buddhas vej, må du søge i dig selv,
For at kende dig selv, må du opdage, det ukendte i dig selv,
kun ved at kende dig selv, er det muligt at stille dig selv tilside;
at stille sig selv tilside er, at møde altting,
At møde alting er, at blive oplyst af alle ting”.
Der er fire hellige sandheder som klades “De 4 ædle sandheder”.
Første sandhed lidelse (Dukkha), Vi lider alle, eller vi har alle vores små eller store lidelser i livet.
Det kinesiske skrifttegn for lidelse, betyder Bitter og lykkesagelighed er sød/sødme. Så der findes ikke sød uden sur, og det er det som er surt vi lider over. Det er bevidstheden om at vi lider/ erkendelsen om vores lidelse, som er første skridt på vejen. Det er ligesom terapi, folk kommer for at få lindring for deres lidelser og sjældent for at blive deres lidelser kvit, da det ofte er forbundet, med større lidelse end den de kom for at få hjælp til.
Anden sandhed er lidelsernes oprindelse, det er hvorfra lidelserne opstår, hvor de har deres rødder. Det er årsagen til vores lidelser ( Samudaya). Det er efter vores erkendelse af vores lidelser, vi er nødt til at søge dybere i vores lidelse for at forstå, hvordan den er opstået. Det er her vi opdager den dybereliggende årsag til vores nuværende lidelse, hvis vi opsøger terapi i forbindelse med følelsesmæssige problemer.
Tredige sandhed, er ophøret af lidelsens frembringelse (Nirodha), som betyder at undgå det som skaber lidelsen. I Buddhismen høre man tit, alt er lidelse, men der er ikke andet end vi herhjemme kan sige at livet er en lang sørgemarsh, for i Buddhismen er der stor fokus på glæde og lykke. Buddhas lære går ud på at erkende lidelse som en del af vores natur, og derved kan vi acceptere den, og arbejde med det som er kernen i lidelse.
Den fjerde sandhed er den vej (Marga) som føre til at afstå for at gøre de ting som får en til at lide. Dette er den vigtigste vej, eller den rette vej. Denne vej kaldte Buddha for den ottefoldige vej. Kineserne kadte den for otte rigtige fremgangsmåders vej.
Som er en set med vores øjne en autentisk måde at leve livet på. Den er som fgl.
- Ret anskuelse
- Ret tænkning
- Ret tale
- Ret handling
- Ret livsførelse
- Ret bestræbelse
- Ret opmærksomhed
- Ret koncentration
Dette handler om ret ryg og ikke at lade sig forføre af matrielle og andet udenfor en selv, en; Søg i dig selv og du skal finde” og “intet over og intet under dig“.
