Lad os i dag, hylde det kvindelige køn,
må de ære deres kroppe og deres køn,
må de bruge dagen til at elske, danse, synge deres lidelser ud af kroppen og komme ind til dét livet handler om.
Nemlig det at elske og ære livet, kærligheden og manden.
Så de husker at børn er født i dette lys og ikke at de er lyset alene.
At alene praktisk arbejde kun bliver et værn omkring livet.
Lad kvinderne danse, lad dem nå ekstase, lad det ryste og buldre, det bliver ikke større.
Lad kvinderne slippe alt hvad der ikke kan dø, det bliver ikke mere intenst.
Lad kvinderne synge, om lidelser og om deres kærligheds længsel, her bliver alt hørt.
Lad kvinderne elske, alt det som er levende, og ikke en eneste mand vil gå som levende død.
Lad mændene ære deres kvinder, deri vokser deres egen ære og selvrespekt.
Lad mændene nyde deres kvinder, efter dagens arbejde, og arbejdet bliver til et feriejob.
Lad mændene være de konger som de er, for uden konger ingen Dronninger og kongerige.
Lad mændene hylde og ofre til deres kvinder, og vide at kvinderne tager imod og æres.
Lad børnene lege og legen blive til livet, med alt det´, det kræver af styrke og mod.
Lad børnene se hvad kærlighed er, så de ser hvad der er vigtigst og først.
Lad børnene vide, at de ikke er kærligheden selv, men at kærlighed er at give.
Lad børnene lære gennem kvindens sang om lidelse og lidenskab.
