Hvorledes skal jeg leve mit liv?

Hvorledes skal jeg leve mit liv?

Hvordan kan jeg balancere mine interesser, mellem min egen sundhed og trivsel og samtidig ønske det bedste for mine relationer og mine næste?

Og hvad er det værd, at både jeg og mine nære trives, hvis demokratiet ikke varetager miljøets resurser?

Er det muligt for mig at være lykkelig, når jordens temperaturen stiger i takt med ulighed, fattigdom,  hungersnød og arbejdsløshed?

Hvordan kan jeg skabe en orden i livet samtidig med st stå i det rette forhold til verden?

Den filosofiske praksis er en praktisk øvelse i nærvær og selvomsorg.

Det var Sokrates der hævdede at “Det ikke-undersøgte liv er ikke værd at leve” og pegede på at det filosofiske liv var et ideel der var værd at stræbe efter.

Terapi som begreb er gammelt og kom fra Platon. Det var Platon som sagde at en lederens centrale funktion er at være ”hyrde” for fællesskabet. Det at tage vare på, eller drage omsorg for den enkelte og for fællesskabet.

Denne hyrdefunktion dette  ”Therapeia” skulle også ses som en egen hyrde for sig selv, en opfordring  til det enkelte menneske  om at tage vare på sig selv. Det betyder ikke mindst, at prøve at leve i overensstemmelse med, hvad man kunne kalde det gode, det sande, set skønne og det retfærdige.

Disse Filosofiske traditioner er nogle af rødder indenfor psykoterapien, særligt inden for eksistentiel Psykoterapi.
Jeg tror personligt at filosofiens traditioner og måde at se på verden rummer metoden til at finde svarene på vores tids store udfordringer, det at filosofien rummer rammerne og metoderne til, at se med de rette klare øjne på udfordringerne både i mennesket og skab af mennesket.