Hvordan kan vi tale om velfærd, uden at være åndelige fattige?

“Ubuntu;  I am because we are..”

Jeg støtte på en historie, om en Antropolog som i sit feltarbejde, lavede et forsøg med børnene fra en afrikansk stamme, “Xhosa stammen”. Forøget gik på at han havde stillet en kurv med frugter under et træ, et stykke fra børnene. De fik at vide at den som kom først, vandt alle frugtere.

Da Antropologen sagde parat “Løb”, så løb børnene sammen og mange af dem tog hinanden i hånden, i mens de løb. Da de kom frem til frugterne, satte de sig og delte frugten iblandt sig, og smagte på hinandens frugt.
Da ham spurgte dem om hvordan det kunne være at de havde gjort som det havde, når en kunne havde vundet alt frugten? Svarede de “Ubuntu, Hvordan skulle én af os kunne være glad, når resten af os så var kede af det”.

Ubuntu i Xhosa kulturen betyder: “Jeg er, fordi vi er”

I hverdagen er vi optaget af vores mange gøremål, og vi har vores indre kampe om at være god nok, i forstillingerne om at blive accepteret af omverden. Men når det vi vender det om, så er vi intet i os selv, vi er den vi er i sammespillet med andre.
Så hvis vi kikkede lidt længere ud over vores egen lille verden, Kunne det lyde, fordi I ser mig, giver det mig mulighed for at være til.

“Vi er gensidig afhængige af hinanden, det er når vi benægter det, at vi bliver ensomme, syge og gale”. 

 

Scroll to Top