Drømmen om det lykkelige parforhold, forsvinder ikke let.
Det er der naturligvis en god grund til, fordi den rumme nogle af vores dybeste kerneværdier,
som frihed, nærvær, samvær og det at blive elsket ubetinget.
Et godt parforhold kommer ikke af sig selv, det er noget der skal udvikles, og ofte starter vi udviklingen fra det første sted i livet, hvor vi mistede kontakten til den ubetingede kærlighed og lukkede af, for ikke at mærke smerte.
Her vågner vores længsler og måske vores barnlige forventninger til vores partner om at tage over og dække vores behov, som da vi var børn, og det er her at den gamle smerte også vækkes når vores skjulte forventninger ikke mødes.
Hvis vi skal forfølge drømmen om et lykkeligt parforhold, så skal vi nok starte et andet sted, for det første, så er det at være lykkelig i sig selv, et must, for at kunne få et lykkeligt parforhold, og din partner, skal også evne at være kunne være lykkelig.
Det at kunne være lykkelig, er forbundet med at kunne være i sig selv, og trives i sit eget selskab.
Hvilke føre til min grundtese, at vi får ikke et bedre forhold til en partner, end forholdet til os selv.
Så kan holde os selv ud og har fred med os selv og i os selv, ja så er det et godt udgangspunkt for at kunne få et godt parforhold.
Derved skal et parforhold også være på plussiden, at det at være i forhold er mere berigende end hvis man var alene.
Mange har den holdning, at når man er i forhold, så er det afgivelse af frihed, sagt lidt morsomt, “afgivelse af suverænitet”, og ja det er det, men hvis begge parter er på plads i sig selv, så er der ikke meget som falder udenfor dette “fællesskab”, da rammerne er forbundet med stor frihed, det vil sige at parforholdet rummer individerne og forskellige behov. Og paradoksalt når rammer ikke begrænser hinanden, så bliver det man ønsker sig at sig i livet, ønsker man at foretage sig sammen med sin partner.
Her er vi så tilbage til at grundstoffet i os selv, hvor vi er modnet, det at vi har prøvet og eksperimenteret i livet, på godt og ondt. Både i at være ung og tosset-, givet den gas og har haft tilstrækkeligt med sex og partnere, til at vi kan tage et reelt og modent valg, når vi vælger den partner vi gerne vil dele livet med.
Derved kommer vil til, at kærligheden til livet og til en partner er et valg, og at livet og partneren tæt forbundet og dog adskilt. Med valg mener jeg, at vi vælger helt at går ind i forholdet, som vi påmønstre et skib uden returbillet og uden at vi forstiller os at der er andre kvinder på kajen, eller mænd. Det at vi har valgt den partner, som har de sider, egenskaber og personligheder, som vi sætter pris på, og selvfølgelig hvor den erotiske glød og nærværet er nem at genfinde.
Disse elementer kunne vi kalde for grundpakken, at vi som menneske er i stand til at vælge og 1. at ikke har urealistiske/barnlige forventninger til en partner, 2. at vi kan og vil vælge os selv, 3. at vi har fred og kan være i vores eget selskab, 4. at vi vælge en partner, ud fra et kendskab til hvad er dét vi vælger i en partner og hvad er dét vi vælger fra.
Og i en tillægspakke, at vi kender vores styrker og svagheder og kan tage ejerskab for begge dele.
Herfra er vi klar til, at miste fodfæstet i mødet med en kærlighed som er større end os selv. Hvilket kræver en vis styrke, det at kunne slippe kontrollen og lade sig føre og hengive sig til et andet menneske.
Med grundpakken i orden, så kan vi tage hul på at gå efter det lykkelige, eller det parforhold hvor man trives i, vokser i og er taknemmelig for.
Lad os starte med det, at have et parforhold som man kan vokse i, at man kan udvikle sig både sammen og hver for sig. Der ligger utroligt meget i dette “at kunne vokse sammen uden at vokse sammen”.
Et af grundbegreberne i dette er, at vi ønsker vores partner det godt, vi giver plads og udviklingsmuligheder mod det gode, som altid kan vokse og vi ønsker naturligvis at vokse med.
Et andet greb er, at vi ikke holder fast i vores partner, skal være på en bestemt måde, for ikke blive påvirket negativt, eller blive ramt af hvad andre ville tænke.
Det er også et frihedsgreb og at vi elsker vores partner, som vores partner ER,
og ikke som et ideal eller et objekt, som skal stå model for at stive vores selvtillid af.
Det at ønske sin partner det godt, vil hænge godt sammen, når nu vores partner er et plus-, et ekstra gode i vores liv, ja så er det ikke svært, at sætte vores partner, 2 cm højere end vores egne behov.
Eller bedre formuleret, at give lidt mere end vi modtager. Er der balance i forholdet, så får vi også 2 cm mere fra vores partner, end han/hun modtager. Måske kan et regne stykke ikke gå op, på denne måde, men det giver altid en god investering, og der vil altid være overskud i parforholds kassen.
Tryghed er et et stærk behov, ja det er et af de primære behov, og nødvendigt hvis vi skal kunne give slip og hengive os og nyde livet og vores partner. Tryghed burde egentligt være dét som var med i grundpakken, men her valgte jeg at fokuserer på, at vi havde indsigt og derved også en vis grad af tryghed med os inden vi “gik til bal” og indgik i kæresteforhold.
Og selvfølgelig skal vi have både tillid og tryghed i vores parforhold, og meget kommer og vokser igennem vores evne til at slippe frygten, og det et turde at være ærlig, som virkelig ærlig.
Med ærlighed som er det, at kunne sætte ord på hvad som ligger en på sinde, og ikke mindst det som tynger, og ja at blotte følelserne, drømmene, behov og særligt hvad bygger bro og forstærker forholdet.
Trygheden skal også være i hjerte og ikke i rummet, det betyder, at det et ikke tryghed gennem forudsigelighed, og vaner, for her falder følelserne i søvn, og en magelige bedøvelse indtræffer.
Så trygheden skal være i at kende hinanden godt, og vi opdateres hele tiden, om sindsstemninger, tanker og følelser. Så forbliver vi levende imellem hinanden.
Udvikling og dét at vokse er også et grundbehov, som naturstridigt støder på behovet om tryghed og sikkerhed, og da behovet for tryghed og sikkerhed, også er en overlevelses drift, så vinder behovet for tryghed og sikkerhed. Desværre ;(
For vi skal vokse hele livet, og der er rig mulighed for at kunne vokse hele livet, og har vi det blik på livet og særligt som en ledestjerne, så bliver livet til en rejse-, en bevægelse i livet-, mod nye horisonter.
Og er det nedfældet i parforholdets rejsedokumenter, ja så vil livet udfolde sig på vores tur, og deri har vi fat i et levende liv, sammen med den partner, som vil rejse med dig til verdens ende.
Omvendt hvis trygheden vinder og vi vælger sofaen som destination og Netflix som underholdning, ja så er livet ikke i spil, og drømmen og behovet for at komme ud og være i live og ud på oplevelser, vil vokse i skyggen, og en dag, bryde ud, og derved bryde båndene som trygheden har bundet parforholdet sammen. Det er en af partnerne som ikke længere kan finde sig selv i forholdet, og det sker gerne når en fremmed, eller en kollega får øje på en og finder en attraktiv. Så vågner begæret og følelserne, og en brusende forelskelse truer.
Så det at stimulere hinanden følelsesmæssigt, intellektuelt, oplevelsesmæssigt, kropsligt, intimt, og kontaktfuldt i nærkontakt, er det som holder tilknytningen levende følelsesmæssigt på den lange bane.
Respekt, det er respektere hinanden, er ligeledes et must, det hjælper en del, med de “2 cm” vi hæver vores partner, over vores eget liv, og her er det værdien i at blive elsket, set, mødt og hørt, som faktisk gør dig og dit liv mere værd, og som har måske den højeste værdi i et forhold, og derfor giver det god mening at respektere hinanden.
Når i bliver uenige og har konflikter, så kom igen hurtigt, det at blive god igen.
Den værste gift for et forhold er, at bære nag, at gøre sig til offer og den anden til den skyldige. Jo længere tid vi er om at komme igen med forsoning, jo svære er det at komme i god dyb kontakt igen.
Tilgiv, sig undskyld, tag din del af æren for at det går galt, for det går galt og du spiller en ud af to hovedrolle i jeres dramaer. Nogen gang det ikke at gøre noget, er faktisk årsag til at konflikterne opstår. Så bliv god til at finde din andel og se på hvad du skal lære af konflikten, og kig lige en ekstra gang på om ikke du kender konflikt-temaet, fra tidligere og før du gik ind i dette forhold?
Ansvar og lederskab, er to nøgler som også giver energi og brændstof på den lange bane. Det at tage ansvar, handler ikke om at deles om ansvaret, men at begge parter tager 100% ansvar, så kan opgaverne fordeles ligeligt i mellem partnerne. Hvilket kan betyde, at den ene aldrig støvsuger, og den anden aldrig laver mad, osv. Men fordelingen skal være lige og begge skal være tilfredse med fordelingen. Det kan også være at den ene er minister for et ansvarsområde og den anden blot er funktionær og udføre pr. ordre. Men ligestilling, eller det at tage stilling i fordeling, ligeligt, er vigtigt. Mange kvinder mister gløden og overskuddet, hvis de føler at de hele hviler på deres skuldre, og så dør de langsomt i forholdet.
Lederskabet er sørge for at begge parter trives, fornøjes og er tilfredse, og er de det, ja som fylder det praktisk liv og pligterne ikke sønderligt, og fornøjelserne bliver prioriteret på lige fod med pligterne.
