Noget af det sværeste i længerevarende parforhold er at fastholde passionen og lidenskaben, fordi vi er stærkt tilbøjelige til at søge trygheden og deri begynder vi at se vores partner som mindre seksuel og mere umulig og irriterende. Vi fastholder vores partner i en bestemt rolle, som vi kender og har styr på. Denne rolle bliver med tiden mere og mere en kønsløs dans i vaner og forudsigelighed, hvilke ofte medføre at falder vores partner ud af rollen og gør noget andet, bliver vi irriteret og fordømmer adfærden. Vi fordømmer handlingen som værende egoistisk og uden tanker for parforholdet, men i virkeligheden, så er det denne “ud af rolle oplevelse” som forskrækker os når vi møder noget andet, end det vi forventer og vores kontrol over forudsigelighed mister grebet. Vi rammes af angst for at miste, men fordi vi er godt bedøvet af hverdagen, er det ikke det vi bliver bevidste om, men det bliver mere til irritations krusninger for nu bliver freden igen forstyrret, af vores hensynsløse partner.
Det fleste mennesker tror de har tillid til deres partner, men det handler mere om at søge tillid til vanerne og den adfærd som vi lægger for dagen.
Vi kommer ubevidst til at tilpasse vores partner således at vi kan være fri af angsten for at miste, og derved forstærke vores behov for tryghed.
Hvis vi havde den nødvendige tryghed og arbejdet på at havde en dyb og åben kontakt til vores partner, så ville vi møde vores partner som værende et selvstændigt menneske som rækker langt ud over hvad vi selv er og forestiller os. Et menneske som har behov som vi nødvendigvis ikke kan og skal dække-, som har ønsker om et liv udenfor hvad som kan lade sig gøre og vi kan indfrie-, drømme og ikke mindst en seksualitet som rækker ud over basispakken. Og når vi taler om basispakken i seksualitet, som er den også afgrænset, på en måde at den også støtter trygheden, velbevogtet af kontrollen og forudsigeligheden. For gav vi slip for kontrollen og lod vores partner forføre os til vildskab og ekstase, var vi jo ikke i tvivl om at vores partner også kunne forføre andre og kunne begæres og beundres af andre.
Så det vi inderst inde ønsker af en partner, er også det vi frygter mest, for hér har vi virkelig noget at miste og vi kommer ofte til at møde vores egen ringeagt for os selv, vores mindreværd. For hvis vi vores partner var et fantastisk levende menneske med en dybde og en seksualitet som endnu ikke var blotlagt, ville han/hun så nøjes med mig?
Det er for denne grundlæggende angst for at miste, og angsten søstre som hedder jalousi og misundelse, vi er klar til at lukke ned for ukendte sider af os selv og dræbe enhver side af vores partner som vækker denne angst.
Så vores største fjende er tryghedens pris, alt det vi gør for at angsten for døren, og paradoksalt så kan vi ikke overleve uden dette grundlæggende behov for tryghed. Det er når vi ikke kan slippe behovet for tryghed at vi bliver bedøvede og følelsesløse.
”Det er i forskellighed vi lærer og i det genkendelige vi skal hvile”
Vi har 2 modsatrettede behov som hele tiden er i spil, det ene er tryghed og det andet er behovet for udvikling/opdagelse, det er når vi har vores grundlæggende tillid i orden, at vi tør slippe trygheden for at gå på opdagelse. Det at gå på opdagelse eller udvikling er ligesom trygheden, både et behov men også et grundvilkår som menneske. Lidt populært kunne vi sige at mennesket søger det, som det ikke er, så hvis vi ikke har en partner, så er vi søgende efter en og vores bevidsthed fyldes mere og mere af dette udækkede behov. Det samme gælder andre behov, som sex, hvis vi ikke har en ordentlig kontakt og forløsning gennem sex med vores partner, jo mere søger vores sind efter denne tilfredsstillelse.
Hvorimod har vi et godt og rigt samliv, så er det ikke det som får fokus, så er vi igang med at fremtidssikre livet og samlivet, foruden interesser og oplevelser.
Vi kan kalde dette behov for udvikling for mange forskellige ting, det kan være en søgen efter helhed, det kan være ønsket om oplevelse, eventyr og fornyelse. en åndelige sult, en psykologisk længsel.
Psykologisk og åndeligt betyder det at søge i os selv og i vores partner, som ikke er udviklet og på det mere fysiske plan, så handler det om at forlade de vante stier, og opleve nye steder og nye sanseindtryk. som gamle H.C sagde; “At rejse er at leve”.
Så hvis vi ønsker lidenskaben i vores parforhold også efter 10 og 20 år, så er det med:
- Bevidsthed om disse modsatrettede behov og gå mod ens tendens til at dyrke behovet for trygheden og mageligheden.
- At være klar over at det er ikke vores partner der er noget galt med, men måden vi dyrker vores partner på, eller måden vi dræber alt det, som kan trigger vores angst for at miste.
- At vi ikke må så naive at tro at vi kender vores partner og hans eller hendes sider, følelser, behov, drømme og drifter bare fordi vi har “kendt hinanden” i 10 år.
- Seksualitet er en landskab vi aldrig kommer til at kortlægge til fulde, det er som man siger i Zen, “Man kan ikke træde samme sted i floden”.
- At alt dét vi dyrker, vokser, så vær helt klar på hvad det er du er i gang med at dyrke, er det trygheden, eller er det den partner du ønsker at begære?
