Vi skal ikke kæmpe mod bund og top, vi skal kæmpe mod middelmådighed og passivitet.
Gå efter storheden i alting og du vil ende ydmyg og taknemmelig for selv det mindste…
Livet kommer i bølger, dog venter de fleste på en bestemt bølge, nemlig den bølge som skal føre dem til det store ocean, og det er på trods af at de både frygter havet og endnu ikke kan svømme…
Vi mangler grundtonen i livet , vi mangler det mest simple og basale, det som er en naturlov, det som er grundtonen i livet.
Kristendommen kalder det næstekærlighed, Buddhisterne kalder det medfølelse. De gamle filosoffer benævner det som dyder.
Lad os kalde det for medmenneskelighed, det ligger lige til højre for hjertet. Vi skal forbi vores tvangsadfærd og genkendelige floskler;
Det er først når vi mærker og har fat i følelserne og “selfølelsen”, at vi mærker livet, at vi står i forhold til noget andet og mere end os selv. Havde vi blot fat i dette vores indre sårbare jeg, ville vi have en dybere ro, og stress og dets epidemiske skader ville forsvinde og vi ville begynde at leve og leve for hinanden. Det at skabe relationer, forene vores resurser og styrker for et større formål, til fælles gavn.
Alle vores destruktivt kræfter og de fleste sygdoms-skavanker og psykiske sygdomme, er bundet op i angst og frygt, og de vil forsvinde gennem denne forbundethed og en dybere tilknytning til andre.
Vi er så meget ramt, at vi ikke tør vedkende os noget, som er større end os selv, af frygt for at blive sat i bås-, at træde væk fra vores forstillinger om normalitet.
Det paradoksale er, at det er frygten, som holder os væk fra dét, som ville give denne basale livs-tone, som igen er den kraft som vil eliminere det destruktive, ensomhed og alle sygdommes podning.
Lad os kalde det for ånds-lære, eller kalde det for Essens filosofi, men det er det basale, hvor fakta som videnskab, religioner og psykologi mødes. Det er den nemmeste lære, fordi du bære den i dit inderste, i dit essentielle jeg.
