Ethvert eksistentielt terapeutisk forløb handler om “At komme til sig selv”, at klienten bliver sig selv bevidst. Og derved også sin egen eksistens væren og vilje.
Et eksistentielt terapeutisk forløb, handler ikke om at søbe rundt på fortidens mødding, eller åbne alle dørene til skammens værelser.
Det handler om at gå igennem Angstens korridor, for at blive bevidst om, hvad der i fortiden lukkede og afskar verden fra ens eksistens og forbundenhed.
I angstens korridor ligger svarene, på hvad som hindrer én i, at være i pagt med sin egen væren.
Denne væren i sig selv-, væren i verden og væren sammen med dé relationer, som vil en og er en støtte for en.
Når vi kan se og sanse vores forhindringerne, så står vi allerede i eksistens-forhold til os.
Hvilke vil sige, at fjenden ikke længere er i os selv, men som noget, som er blevet os pålagt,
gennem svigt og følelsesmæssig umodenhed, i vores unge år.
I dette nye spæde eksistensforhold til os selv, får vi en selvfølelse, følelsen af at være os selv,
at være god nok, hvilket altid er mere end nok, da vi netop hér er mere som menneske, end vi kan udfolde i nuet.
Her i nuet, er vi gået fra isolationens “frygtsomme tænkning og forestilling, til at sanse og opdage hvad som er virkeligt, det at sanse, sig selv og sanse verden omkring os.
Fra nuets sikre- og kærlige fundament, kan vi se dét “bur” vi har levet i, dette isolations fængsel,
som består af frygtens kritiske forsvar og beskyttelse, hvor vi tænker kritisk (frygtsom) om os selv, og om hvad andre tænker kritisk om os, og derved er frygten for; at miste, blive kasseret, blive hånes, opdaget i ikke at være god nok.
Dette Træden ind i vores egen eksistens, er på mange måder en “At blive født på ny”, en genfødsel,
for det ér en tilblivelse, i at blive den man er, fremfor at stræbe efter at blive noget, gennem vurderinger (karakterer) på hvad vi kan og gør (præstationer).
Vi ser på os selv og verden med nye øjne, med nysgerrighed og forundring, fremfor vores gamle forudindtagethed og kritiske blik.
Dette nye liv, bliver i første omgang en opdagelsesrejse, hvor vi er på opdagelse i “eget liv og færden, en værdi opdagelse på, hvad vi finder livsnødvendigt, og deri også hvad vores værd er, selvværd i at opdage at alt hvad vi sætter pris på, ikke koster noget, men er af åndelig værdi og mellemmenneskelige og relationelle karakterer.
Det er her vi opdager, at intet er ligegyldigt, men at tingene altid stå i forhold til hinanden og i forhold til vores eget værdisystem, og vigtigst at det skal give mening.
Netop dét meningsfulde gør også,
at vi ønsker at arbejde for dét som giver værdi og mening. Det at tjene for mere end blot penge og overlevelse. Det at være virksom. betyder at vi giver fra vores højeste værdi, og det skal give værdi og mening for andre.
Det betyder, at der ikke længere er fridage i livet,
men at vi hver dag praktiserer vores væren i verden.
Deri har vi fat i grundtonen i livet, som er livsglæde og taknemmelighed.
