Verden er ude af form, og vi mister grebet, før vi overhovedet får fat.
Vi er nødt til at favne usikkerheden,
trods vores besættelse af sikkerhed og kontrol.
Bag usikkerhedens tåge findes en kilde, en uendelig brønd dyb og fuld af indsigter, og i faldet- finder du friheden.
Når du accepterer, at du ikke har kontrol over noget som helst, og at livet er et sæt terninger, du ikke engang selv har kastet, og når de lander, så er det slut. Det er da, du skal gribe nuet, tage et dybt åndedrag, og lige her finder du fred og frihed, en sikker konsistens af oplevelser.
Kontrol er en illusion, der kun skaber smerte og frygt. Overgivelse er den eneste farbare vej til klarhed.
Egoet må efterlades, og det sker, når du søger efter, hvem du er, og hvad du er. At give slip på kontrol og viden fører mod større frihed og autenticitet.
Ved at slippe egoets forsikringer og fortællinger opdager du, at verden er i farver og foranderlig, og som de siger i Zen, kan vi ikke træde i det samme sted i floden to gange. Intet står stille, ikke engang tiden eller vores forståelse af verden.
Vi lider, fordi vi tror, vi har krav på, fortjener, og stræber efter det perfekte, og derfor falder vi og lider både i stilhed og gennem larm. Vi iscenesætter og skaber os selv, fordi vi har købt ind i illusionen om, at vi er verdens centrum. Vi ejer intet, fortjener intet; verden er ikke retfærdig og er nådesløs.
Når du forstår dette, føler du taknemmelighed for ingenting, og alene luften du indånder, er guddommelig.
Søg det, som du finder meningsfuldt, og som måske alene giver nærvær og nærhed. Når du finder forbundethed med det, som ikke kan skilles ad eller dele verden mellem ‘dem’ og ‘os’, så er du hjemme i dit stof, din verden, din fred.
Må du finde din vej mellem galskab og disciplin, mellem længsler og forløsning, mellem vågenhed og brusende flammer, særligt hvor det har rødder i dit bryst.