Engang var vi klaner i små kolonier
vi var en af hver, til hver et formål
alle havde hver især deres plads,
alle kendte deres gøremål og pligt
Alle havde vi brug for hver og én
Engang var vi familier, sønner af en Kristen eller Peders
Vi havde vores søskende, fætre og kusiner
altid en svoger eller en onkel til hjælp og en til at lære fra
Mændene skulder mod skulder, tog hånd om mark og byggeri
kvinderne stod for hus, familie og hjemmebag
Dengang var sommeren til børnenes opdagelser i det fri
Engang brød vi op og skar bort, fri for familie tyranni
Vi var to til at være kernen, i vores lille familieliv
2 børn var nok til os selv og hinanden
Vi fandt sammen på villavejen, med nabotræf og vejfest
Det var en tid hvor vi slap seksualiteten fri
I dag er vi to og ofte alene, vi skal klare det hele
Vores børn skal fragtes fra A til B, alle skal C,
vores liv skal fylde og genudsendes på FB
Vi jager og stræber, for tomme stuer som giver frustrerede fruer
Mænd med barberede ben, manglende vilje og manglende mod til at sejre
Vi har pigedrenge og drengepiger der kun kan leve på MTV, FB, Instagram, Twitter
Stærke kvinder som selv kan det hele, og mænd som kan, men intet vil.
I morgen hvis vi stadig kan, begynde at samles igen,
først to og to, til vi danner en skare og familier og klaner i små kolonier
Lad os starte der hvor mænd igen står sammen, skulder mod skulder
og kvinderne vise vejen og favner og binder os alle sammen
Børnene skal i lære, ved at være med og værne om
Støttes skal De som har skavanker, på måder som ligner mirakler
vores de gamle, skal føle at de har været til gavn, og ikke efterladt med skam
Alle har noget at byde på, misforstået har vi Dem som endnu ikke er med,
Dem som er faldet, skal støttes til de kan igen, kan stå af sig selv,
Uerstatteligt er vort land, når først vi alle har noget at byde på, noget at passe på og nogen at holde øje med…
