Hvordan kan vi finde et fælles fundament for det gode arbejdsliv, som samtidig er udviklende, bæredygtigt og mere vigtigt, at det ikke skal være med livet som indsats.
Gestalt Intro
Gestalt kommer af ordet helhed, og har sit oprindelige fra gestaltterapien, hvor det handler om at se mennesket i et større kompleks sammenhæng, hvor tanker, følelser, krop og bevidsthed hver især og sammen udgør en helhed.
Gestaltterapi er en humanistisk og eksistentiel velforankret psykoterapi. Den blev udviklet i USA i 50’erne af psykoanalytikerne, ægteparret Fritz og Laura Perls som en reaktion mod datidens ortodokse psykoanalyse og det at sætte et større fokus på menneskelige oplevelser, der værdsætter autencitet og relationer.
I dag er gestaltterapien en dynamisk teori og metode om menneskelig oplevelse og adfærd,
der værdsætter en åben, ligeværdig og respektfuld dialog mellem terapeut og klient og konsulenten og de ansatte.
Gestaltterapien er baseret på mange betydelige filosofier og studier, herunder altså gestaltpsykologi, feltteori, eksistentiel og fænomenologisk filosofi, psykoanalyse og østlig filosofi.
Det betyder også at det er mere end en psykoterapi, det er både en livsfilosofi og en livspraksis, altså en måde at se verden- og mennesket på, men også en måde, at være i verden på og en måde at leve livet på.
Vi kunne sige det lidt poetisk, måden at leve på svare til ”At asfalterer vejen mens vi kører på den”.
Det Søren Kierkegaard siger med sine vise ord, ”At leve er at miste fodfæstet for et øjeblik”.
Når vi taler om livet som helhed, så er arbejde og samarbejde en del af livet og det som både koster liv, men også bringer energi og vitalitet til livet, og naturligvis også mulighed, det at kunne opnå noget i livet. I vestlig forstand, så er penge et væsentligt bidrag til fundamentet ”Eksistens”. Altså at der skal tjenes en del penge for ikke at være på en overlever. At der skal være mere end det nødvendige for at vi kan trives uden frygt.
Så basis, hvis vi er på en overlever, så ophører det gode liv, de gode etiske regler, eller det er der en stor sandsynlighed for, da for at overleve gør vi alt hvad der står i vores magt for at komme ud af den truende indflydelse. Altså vi har en overlevelsesdrift som ikke har meget med humanisme, medfølelse og næstekærlighed at gøre. Faktisk så er det vores krybdyrshjernen som tager over, når vi er truede på vores eksistens. Og her står vi ofte ganske alene med mulige fjender over alt.
Organisationer.
Organisationer har på mange måder haft drifterne i spil, som var det en kamp for livet, vi ser det i sproget; Det er enten eller, ven eller fjende, og gennem 20 år, har det været i forandringens ledelsens prisme, handlet om at skabe en fjende, eller en brændende platform, for at få medarbejderne til at flytte fødderne hurtigt og effektivt.
Og det var det været, vi har på mange måder været gazeller som har styrtet afsted over savannen, som var løverne efter os. Vi har dog med tiden, ikke været effektive, der sker mange fejl når vi skal løbe fra trope brænden, eller når rovdyrene er lige i hælene. Ganske enkelt fordi at vi med vores krybdyrhjerne ikke kan tænke på andet end det mest væsentlige, nemlig det at overleve. Og det koster dyrt at være på en overlever over tid. Den pris betaler vi alle nu på, børn og unge lever i usikkerhed og føler sig mere end noget andet sted i historien, alene, efterladt, og at de skal træde ind på et arbejdsmarked som jo efter sigende er noget af en slagmark i et præstationstempo som lammer dem i noget der ligner dødsangst. Og selvfølgelig er det sådan for børn og unge er et produkt af vores tid. Og lidt ironisk kunne vi kalde det ”et produkt af vores samtid”, hvor vi ikke har haft tid til at være sammen.
Det er den store regning, nemlig den at vi har mistet os selv, og vi har mistet hinanden, vi har været optaget af præstationsfærdigheder, for at kunne gøre sig gældende i konkurrencen om at løbe stærkest.
Vi har mistet de dybereliggende værdier, vores menneskekundskaber, vores etiske dyder, som basis handler om hvordan vi skaber det gode liv. Og det gode liv, kan ikke eksistere i en verden i kamp, hvor der er alle mod alle. Så vi kan begynde at tale om at verden er syg, den er sindslidende, vi har mistet værdien i at være i livet, netop fordi vi ikke længere er, men er i gøren og i kamp. Og symptomet på denne kroniske kamp, bliver en større kamp, det er den menneske-splittelse, som starter de store krige, de nationale krige, fordi det er muligt, når ikke mennesker står sammen som en enhed.
Gestalt som Organisator
Om vi ser på mennesket som et større kompleks sammenhæng, med dele som udgør langt mere end vi kan udspille, eller vi ser på en organisation, en nation af mennesker, eller en klode med mennesker, så er det, det samme som udspiller sig, og det er i mennesket eller imellem mennesker.
Måden vi står i forhold til os selv, eller måden vi står i forhold til hinanden på, er afgørende for om vi er på en overlever, eller vi trives i harmoni og samklang med vores omgivelser.
Det er det samme syn, den samme måde at leve på, den samme metode, der bestemmer hvordan vores liv, eller vores organisation skal være i verden på. Så derfor er gestaltfundamentet en organisator for at skabe en organisation på.
Mennesket er i konstant samspil med dets omgivelser, i en evig forandrende verden, det er når vi ikke er i pagt med denne natur organisme, at vi skaber faste og ofte rigide mønstre, overbevisninger, beskyttelse strategier, at vi mister os selv og vores evne til at udnytte vores dybereliggende potentiale. Vi er nemlig som mennesker, i stand til at regulere os og vores måde at være i verden på som giver os det bedste udbytte af alle livets aspekter ud fra de vilkår vi har til rådighed. Samtidig har vi en kreativ evne til at skabe og genskabe os selv på således at vi kan tilpasse os i enhver situation og vores livsbetingelser.
Dette kan vi i os selv med vores egen selvregulering, og sammen i stærke relationer, så styrker vi kun dette resursestærke felt.
Gestalt Organisation
Det gestaltterapeutiske fundament er holistisk og eksistentielt og ved at tage det til et sameksisterende felt som organisationer er, så vil der være nogle pejlemærker og nogle principper som kan sætte direkte ind i en organisations kontekst.
Og måske som det vigtigste at sætte os for øje er, at vi som menneske ikke er noget i os selv, men kun i forholdet til noget andet og i forhold til andre mennesker, kan vi være noget og her er vi i spil, og vi vil for en hver pris ikke stå alene.
- Friheden
Lad os starte med det vigtigste og måske også det mest hellige eller værdifulde vi har som menneske og selvfølgelig også som organisation, vi er frie til at stoppe. Vi kan vælge at gøre noget andet, vi kan forlade organisationen og vi har friheden til, at søge en anden plads i organisationen, andre opgaver. Vi har friheden til at spørge og til at gøre vores indflydelse gældende.
Friheden er altid større end de muligheder vi kan se, og deri er friheden større end, det vi kender og har erfaring for. Det betyder også at bruger vi friheden konstruktivt, så skaber vi også et kreativt og eksperimentelt rum til at undersøge, afdække og skabe muligheder og klare de udfordringer vi måtte støde på, i vores fælles bestræbelser på at overkomme forhindringerne og søge mod de fælles mål, organisationen stræber efter at komme i mål med.
- Valg
Valg er tæt beslægtet med friheden, og dog er valget også betinget af friheden, jo mere frihed jo flere valg syntes at kunne træffes. Der hvor valget syntes at stå alene, er at vi har selv i begrænsningens lænker, flere valg at kunne træffe, end vi kan tage/ vælge/ udføre i konteksten.
Det er her vi også støder på angsten, den angst som melder sig jo mere som er på spil, jo mere livsvigtigt beslutninger der skal træffes. En virkelig god grund til, at vi ikke skal være i kamp med vores primitive hjerne som beslutningstager. De gode og langsigtede valg er dem som træffes i god ro og i sammenspil med værdier, og i nærkontakt med relationer som har betydning.
Organisatorisk er der mange valg der skal træffes og de skal træffes i nuet, og det er heller ikke uden angst og usikkerhed, som opstår i takt med hastigheden af valg og beslutninger som skal træffes. Usikkerheden opstår i skellet mellem valgene; ”Var det nu klogt? ”Var det den rigtige beslutning?” ”skal vi trimme organisationen eller ekspandere eller fusionerer?”
Og lammeren ”kunne vi havde valgt anderledes?”
Særligt lederne i organisationer, står hele tiden i ilden når det kommer til valg og beslutninger, og alene af den grund, skal lederne mere end nogensinde, være sig selv nær og i en ro, for at kunne træffe de rette beslutninger.
- Formål
Formålet er på mange måder ledestjernen, både for organisationen, men også for medarbejderne. Ledestjerne fordi formålet er afgørende for vores eksistens, mening og derefter vores trivsel. Når vi taler om mening, så er det ikke holdbart at gå på arbejde alene for at tjene penge. Og alligevel er det dobbelt, for det er nødvendigt at tjene penge holdt oppe imod ikke at tjene penge, men når vi har pengene for jobbet, så retter fokusset mod det næste på eksistens listen. Nemlig trivsel og følelser, hvordan har jeg det, i det jeg laver, og der er mange trivselsbehov på en arbejdsplads, men selve opgaverne vi udfører, skal også give mening. Altså at vi har en følelse af at gøre noget meningsfuldt, at vi gør noget vi kan forhold os til og det står mål med vores etiske kompas. Det hele bliver et etisk regnskab, der giver et ”hvorfor” er jeg her? Hvorfor lige netop denne organisation? Formålet med at arbejde lige netop her, er at jeg trives, har gode kollegaer og de opgaver vi udføre gør verden til et bedre sted at være i, mindre forurening, mere besparelse, det letter vores kunder for en masse bøvl.
Jo større formål jo mere motivation, jo mere bidrager vi med. Man kan sige at i overlevelses navn, taler vi for hvad er der til mig, i det, og i trivslens går det mere på hvad vi har at bidrage med.
Det er i høj grad de samme overvejelser en organisation skal gøre sig, med den eksistens, hvad er vores eksistensberettigelse, hvorfor at vi til, hvad er det vi bidrager med/til.
Der er dog en del flere lag i overvejelserne, for det første er det overlevelsen at kunne tjene nok til at kunne eksistere, dernæst, kunderne, produktet, medarbejderne, det lokale-, det sociale og globale ansvar. Altså det fodaftryk organisationen sætter på landkortet.
- Ansvar
Ansvar er den korteste vej til frihed, og ansvar er faktisk også det som gør, at vi undgår mest muligt konflikter, usikkerhed og uoverensstemmelser. Hvis vi har klare rammer og alle tager deres ansvar, for at være klar på hvorfor de er med og hvad der er deres rolle, og hvordan vi arbejder og samarbejder.
Det er vores forbandede ansvar at træffe de valg, der bestemmer om vi er på det rette sted, med de rette opgaver og med de rette betingelser. Og hvis vi ikke er på plads i det, ja så er det også vores eget ansvar, og derved sætter vi andre fri og os selv også i at træffe nye valg og søge de betingelser, som giver os den frihed og den værens-grund, til at være til i denne verden.
Ansvaret er forbundet med at tage friheden på sig, at vide at vi altid er frie til at træffe valg og finde de formål som gør livet, jobbet værd at leve.
- Øget opmærksomhed, Her og nu.
Vi er tilbøjelige til at automatiserer vores verden, både det vi ser, men også vores adfærd, det er den del af opfatte verden på, det vi kender bruger vi ikke tid på at afkode, det er måden vi navigerer i verden på og det er en del af vores overlevelsesevne. Men det skaber også et åbent arkiv fra vores erfarings lager, vi kommer til at se det vi møder, som noget vi kender, vi sammenligner og forsøger at kategoriserer vores oplevelser. Det betyder at vi til sidst er automatiseret, og deri mærker vi ikke os selv, eller møder, ser vores medmennesker, vi mister også vores sanselighed og det at være i nuet. Når vi tager ansvaret for vores måde at være i verden på, øger vores opmærksomhed, og vi bliver mere levende i nuet, hvilket betyder at vi sanser og mærker mere end vi tænker, formoder og tolker. Det er her vi bliver levende medmennesker som bliver mere nysgerrig på vores medmennesker, kollegaer og vi ser vores medmennesker som værdifulde relationer, som vi ønsker at få det bedste ud af at være sammen med.
- Respekt for hinandens virkelighed
Vi har alle vores opfattelse, det er det som gør os både forskellige og unikke. Det betyder også at ingen har ret til sandheden, eller sandheden findes ikke, eller igen sandheden ligger imellem os. Det vigtigste er heller at have ret, eller eje sandheden, det vigtigste ligger også imellem os, der hvor vi er noget for hinanden, det at give og gøre noget, for nogen.
At bringe værdi ind i fællesskabet, og det at høre til. Paradokset er at jo tættere vi er på hinanden, og kendskabet til hinanden, jo mere ser vi lighederne, og jo nemmere er det at finde enighed, eller samme retning, samme formål.
Så når vi respekterer hinanden og forstår at vi alle ser verden ud fra hver vores perspektiv, hvilke vil sige, at vi har noget at bidrage med til en større forståelse og en større helhed.
I det hele taget så har vi gennem respekt, den korteste vej, til at lære noget mere, end det vi allerede ved.
