Fundamentet for det gode liv.

Der er en “lov” der hedder eksistens før essens, som betyder at vi skal have vores grundliggende vilkår, på plads før vi kan nyde det. Vores grundliggende vilkår er arbejde, en partner, en økonomi hvor der er et rimeligt rådighedsbeløb, til mere end blot det nødvendige. 

Når vi så har økonomien i orden, så er der mulighed for, at vi kommer til en vis rastløshed og uro, fordi det at eksisterer, eller overleve, blot er et skridt på udviklingsvejen. Det er samtidig et skidt før vi får valgt hvad vores fundament, levevis og livsstil skal være og bestå af. 

Det at går fra overlevelse til trivsel er måske, det sværeste skidt i ens udvikling, og mange “vælger” at forsætte med “at være på en overlever”, fordi det er velkendt og på mange måder mærker man livet, på dets knubs og de stød der er forbundet med at være i kamp. Når jeg skriver vælger, så er det paradoksalt, fordi man kan jo ikke vælge andet end det man kender. Frygten for det ukendte og det usikre er det som holder en på sin vante overlevelses sti.

Netop denne frygt for dét man ikke kender, er den grundfrygt vi alle skal igennem, for at møde vores sande jeg, og først når vi får fat i hvem vi er, kan vi begynde at opdage, hvad der er vores værdier, vores grænser og ikke mindst vores passion og drømme.
Grundfrygten er nødvendigvis ikke frygten for det ukendte, for der er forskellige vinkler på denne grundfrygt vi alle har med os. Det kan være frygten for at gå i opløsning, midste kontrollen, frygten for ikke at være god nok, frygten for at død, blive forkastet, hånet, frygten for ikke at bleve elsket mm.
Hvor om alting er så er denne “frygtens flod”, noget vi skal passere, for at komme hjem til vores autentiske jeg. Forståelig er det jo at vores ego skyr frygten, for egoet hviler på frygten og er i sig selv en illusion og en samlig billeder fra fortiden. 

Når vi har passeret denne grundfrygt, eller vi er kommet til vores mere fundamentale jeg, så er der flere ting som man kan gøre, for at fastholde og udvikle dette fundament for det gode liv.

Hav fokus på her og nu.
Vores ego eller vores sind, bruger tid på, at finde det i fremtiden, som vi mistede i fortiden. Det er kun når vi er optaget og i kontakt med nuet, at vores sind og tanker falder lidt til ro.
Eneste virkelige, er det som sker her og nu, alt andet er sindets forstillinger som enten lystspil eller tragedie. 

Handling før bekymring.
Det er ikke de bevidste handlingerne som der er noget galt med, det er heller ikke de handlinger som ender dårligt. Det er passivitet som er vores største fjende. Dét at tøve, når der skal handles, det er når vi handler for sent, at det ofte får negative konsekvenser. Passivitet og undgåelser hviler på vores frygt, og det er her vi ikke får taget vores lederskab, og hvis vi kikker på livet som organisme, så er der ingen organisme som stopper op, venter, eller tøver. Der kan være tilbagetrækning, der kan være hvile, søvn, vinterhi, men intet venter, eller tøver. Gør alt til handling og selv det at tage en pause, er forbundet med en handling og et valg. Det er når vi tøver, går i frys og bliver passive, at bekymringen sniger sig ind og vokser over os. 

Hav en optimistisk tilgang til livet.
Når vi har fat i vores positive sind, så flasker tingene ofte som på en sommerdag. Vi kommer i flow og får tingene fra hånden, let og ubesværet, som i mindst mulig anstrengelse. Når vi er optimistiske, så har vi tiltro til at fremtiden er forbundet med håb og at tingene bliver bedre. Det betyder ikke at vi kan græde over fortiden, og syntes tingene kan være svære i nuet, for sådan er livet; Vidunderligt rædselfuldt. Men grundliggende er vores inderste og vores autentiske sind positivt og fuld af ønsket af det bedste.

Vær vedholden
“Succes er at gå fra fiasko til fiasko uden at miste begejstring.” Citat: Winston Churchill 

Alle har vi drømme, men det er ikke målet at indfrie dem alle, men det er gå vejen mod disse drømme og udleve dem som byder sig til og er opnåelige. Det er i sidste ende, den maglende indsats som gør ondt når vi på bagkant kan se at vi nok kunne havde skabt vores ideer og ønsker, hvis vi havde haft modet og energien til at holde ved og holde ud. 

Hav bekymring som fjende nr. 1 
Det meste af det vi bekymre os over, sker aldrig.  Gg de ulykker vi kommer ud for, når vi slet ikke at bekymre os over, de rammer os fra en vinkel vi ikke kendte. Så bekymring er den største hindring i at få skabt det gode liv. 

 

 

 

ssss

Scroll to Top