Vi organiserer/indordner os ikke, uden et større formål end blot vores egen overlevelse, omvendt er vi klar til at indordne os og organiserer os i systemer, hvis det giver mening, større fordele eller større formål end vi kan opnå/bidrage med i os selv.
Så hvis virksomhederne ikke er klare i deres formål for de ansatte, kunderne og deres sociale og miljøansvar, så vi alt nyt have en vis modstand, og trygheden i det kendte have større betydning og i værste fald, laver de ansatte deres egne fordele, i tid, energi, og selvretfærdighed.
Det ses måske tydeligst, at når Staten ikke har nogle klare formål på hvad den bidrager og skaber for samfundet, og gennem samhandel med verden og for miljøet, så bliver vi troløse og laver vores egne systemer og bonusser for vores eget bedste. Vi mister modet og lysten til at bidrage.
Derfor virker religioner, autonome fællesskaber og bander på trods af samfund og normer.
Omvendt hvis organisationen har et helhedssyn på det at drive en organisation, dvs. at de tænker i helheder, som at de ansatte har et liv uden for organisationen, og at det skal give god mening og tilfredshed at gå på arbejde, og det organisationen skaber har positivt indflydelse i cirkler, både lokalt, miljømæssigt og globalt, så vi de ansatte have en høj grad af commitment.
Vi har mere end nogensinde brug for at høre til, og i disse globaliserende tider, rammes vi er en større frygt for de store udfordringer vi står overfor, og vi har brug for at vide at vi er på en kurs som gør en forskel og at det giver en mening.
Så jo højere formål og helhedsorienteret vi er med det vi gør, desto mere kommitteret er vi, jo mere er helhjertet går vi ind i sagen, og jo mere vi kan se sammenhæng er i tingene, desto mindre stressede vil vi være.
