Det er ikke tilfældigt hvem vi forelsker os i.
Faktisk søger vi og finder vi den partner som kan salve og heale vores gamle sår.
Desværre så minder vores partner om den relation, som smertede os i fortiden, og helt sikkert er det, at ingen kommer til vores uberørte kærlighed nær, uden at træde på det som lukkede af for kærligheden.
Ofte søger vi vores modsætning, i vores ubevidste bestræbelser på at blive et helt menneske gennem at finde dét vi mistede af os selv i fortiden.
Derfor virker det ofte som et dybt sjælemøde, når vi ramler ind i vores sjæls skygge som reflekterer i forelskelsens partner.
Forelskelsernes symmetri er at vi søger mod helhed, søger efter det vi mistede i en fjern fortid, en ubesmittet væren kærlighed, om end vi kun oplevede dette guddommelige, kun for et øjeblik.
Forelskelses er gensynet med dette guddommelige, et smæld som når to magneter støder sammen og får svært ved at slippe taget.
Magisk og transcendentalt beskriver partnere om deres første tid sammen. De kunne kommunikere sammen offline og uden telefon, trods de var lang fra hinanden.
Ja ægte sjælepartnere var de, og dette kan ikke siges uden smertelige tårer, savn og fortvivlelse.
Fortvivlet er de, når de ikke længere er i synkronisitet, tværtimod de er blevet hinandens negative modsætninger, og al kommunikation ender i skænderier, eller den samme grundkonflikt, som i virkeligheden er den grundkonflikt som har ført dem sammen.
Den grundkonflikt som hviler på en frygt, de begge gemmer på, den grund frygt, de begge lukkede deres hjerter for.
Det var ikke denne grund-frygt der førte dem sammen, men det som kunne ligne et værn mod denne fælles frygt. Eks. Er min grund frygt at blive forladt, så ved at blive Et, finde en parter som bliver uadskillelig med mig, så er jeg i sikkerhed.
Så måden vi navigere sammen med en partner i livet, danner par, er måden vi holder frygten for døren. Dette giver 6 forskellige typer parforhold, 6 forskellige konstellationer, som opløser sig i kærlighedens nærvær.
Men får frygten mere næring, end genetableringen af kærligheden, lukker parterne ned, beskytter deres hjerter, og så er det de slås på fortidens losseplads, anklager og bebrejder på det de oplever at deres partner gør brud på, således at fortidens smerter banker hårdt på.
Frygten bliver et totalitært regime som vi pakker vores partner ind i fjendens uniformer, stik modsat den sjæleelskovs partner som var total magisk i starten.
“Det vi ser med kærlige øjne, kommer let,
det vi ser gennem frygtens skodder, har det med at blive hængende”.
