Forandring er et grundvilkår, og kan vi gøre det til et udviklingsvilkår og til et af de grundtrin vores børn skal forstå betydningen af, så komme de lettere igennem det svære.
Netop fordi, at forandring er en del af udviklingen, og modsat, holder vi for meget fast i de kendte, så bliver det store udviklingstrin med krise og fortvivles og smerte.
Vi skal lære vores børn, at de skal miste deres mælketænder, og vokseværk kan give smerte i benene.
At tingene trods de gør ondt, er svære, virke urimelige, uretfærdigt, så har de ofte en nytteværdi. For hvordan skal vi lære hvad som er retfærdigt, uden uretfærdighed, og er det ikke igennem smerte vi lærer at passe på, og gennem at miste, lærer vi at sætte pris på det vi har. Og hvad med kærlighed, er det muligt at sætte pris på kærligheden, uden at kende smerten ved at blive forbigået af den man ønskede sig. Kærlighedssorger øger vel pladsen til at rumme kærligheden? når den indfinder sig med fylde og tyngde.
Alting kan læres på 3 niveauer, vi kan lære gennem undgåelse og fokus på lyksalighed, tryghed og sikkerhed. Det er her virkeligheden melder sig som chok.
Næste udviklingsniveau er et udviklingsfokus, hvor det handler om læring, og at rustes til st kunne favne livet og livets knubs. Det er hårdt og særligt gennem erkendelsen af at livet ikke rummet et fredfyldt mål, et safespace, hvor man har helle. Men her kommer man til en større medmenneskelig, en større indsigt og derved mindre uvidenhed og derved også mindre frygt. Som giver plads til fred i sindet, ro i kroppen og ikke mindst sanseligheden imellem gøremålene.
Sidste niveau er for større bevidsthed, det at kunne se i sammenhæng, i helheder, i mening og formål.
Ja det at kunne se at det meste er der noget at hente, noget at lære.
