Vi er kommet til paradigmeskifte i ledelse, som går fra cool business, tørre tal og bundlinje, til at i dag handler det mere om følelser, og følelsesmæssigt intelligens.
I virkeligheden så betyder det at lederne har været presset ud i at handle på det, der er prædiket om i årevis
, nemlig at at medarbejderne er den vigtigste resurse. Som betyder i alt sin enkelhed, at medarbejdere skal være glade medarbejdere og er de det, så glider produktion, procedure og processer optimalt, med færrest fejl, korteste vej til mål eller kunde og med høj service og imødekommenhed.
Det er skræmmende, det er uden kontrol, det er ude af old school, det kræver tillid, åben dialog, respekt, men det virker og det skaber succes.
Det handler om det hele menneske, hvilket inkludere følelser, tanker og handlinger.
Og i denne følelsesmæssige kontakt åbner vi op for hinanden, vi bliver ærlige, troværdige og bedst af alt vi knytter bånd til hinanden. Det er følelser som binder os sammen, og det er i dette sammehæng at vi skaber fælles identitet og historier. Det er netop disse historier som ikke kan betales for penge, og ingen ønsker at være udenfor historierne, derfor spænder alle mand for, og alle bidrager til skabe historier.
Det er så det som giver følelsmæssig og social intelligens i organisationen, og lidt poppet kan vi tale om at gå fra organisation til organisme. Som betyder at vi arbejder i flow og har en høj forståelse, indsigt og bevidsthed om hvad som forgår, hvem gør hvad.
Hjernemæssigt så taler vi om at højre hjernehalvdel høre til den logiske analytiske
som også er den kritiske, som målet og vejer 
alt, i overlevelsen og kontrollens navn.
Det er fornuften og IQ hvilket er den gamle ledelses driver, som også kan betegnes som kassetænkning og lidt pessimistisk, da den “overlevelses struktur” hvilet på angst og frygt.
Omvendt så høre den følelsesmæssige og sociale intelligens til den venstre side af hjerne, hvor også en del af den kreative intelligens sidder. Det er her vi kan tale om EQ (emotional quotient) følelsesmæssig intelligens, som vi også kan kalde det rummelige og empatiske jeg. For er vi i god social kontakt så er vi også i kontakt med denne side af hjernen, og her er der en anden for for social læring. Vi optager mere i helheder og igennem en helhedsforståelse, det er en mere kropslig forståelse, og vi da vi er i følelsesmæssig kontakt så husker vi også bedre. Det er også derfor at de fleste undervisninger bruger praktiske øvelser, når det handler om sociale færdigheder. Vi taler også om mavefornemmelser og good feeling/ gut sense, fordi vi sanser og er mere instinktive. Så det er her er det klart den positive hjernehalvdel, og når den er aktiveret så skaber vi også motivation som sidder forrest i denne venstre side af hjernen. Så dels er vi væk fra den styrende og frygtstrende hjerne, men også den motiverende faktor i venstre hjernehalvdel, er angstdæmpende.
Så alle vinder ved at invitere følelserne med på arbejde, og arbejde med de sociale færdigheder, da det skaber resultater i trivsel, positive oplevelser, glade medarbejdere, bundlinje, og så fastholder det medarbejderne og kunderne.
