Når hovedet stikker af i alle retninger, er der mange årsager. Det sker, når vi overtænker og har et sind på overarbejde. Men det centrale er, at vi er faret vild i en mental labyrint, eller nærmere, at vi har skabt en labyrint i vores sind, fordi “noget” spærrer vejen ud af dette mentale cirkus.
Naturligvis er det angsten, der spærrer vejen, en barriere mellem krop og sind. Noget har chokeret kroppen, og vi har lært at være i konstant alarmberedskab. Sindet kompenserer for det, kroppen er bedst til: At leve i pagt med sanserne og naturen. Resultatet bliver en kamp for overlevelse, dybt forankret i angstens natur. Angst, som en skjult medskyldig, begrænser kroppens frihed og sanselighed. Dens rødder kan ofte spores tilbage til uafsluttede oplevelser, traumer og forstyrrelser fra fortiden, som kaster lange skygger over nutidens tanker.
Heldigvis er der mening i galskaben. Sindet leder efter løsninger på alle forhindringer og hvert skridt på vejen, men ser ikke, at sindet selv er problemet. Vores tavse vidne, kroppen, tilpasser sig og lærer af sindets operativsystem. Så når kroppen forløses, og energien flyder frit, bliver sindets oplevelser til den skønneste blomsterpagt. Livet, når det eksploderer, er det smukkeste, der findes.
Så alle sindets tanker er blot tusindvis af blomsterfrø, der venter på at få næring og strøm fra kroppen, så livet kan springe ud i fuld flor.
Husk derfor, når sindet stikker af i alle retninger, er det blot mislykkede forsøg på at finde udgangen og friheden.