Det er blevet meget moderne og tale om filosofi sammen med ledelse. Det er der nok nogle helt klare grunde til, når nu vi lever i en tid hvor ledelse aldrig har været mere komplekst.
For det første så begynder vi at gå tilbage til en tidligere opdatering, hvorfra vi syntes at tingene virkede. På samme måde som vi altid lige tjekker tidligere kæresters ledighed, når vi lige er kommet ud af et kaotisk parforhold. Herfra er det nemt at tænke tilbage på tidligere forhold som noget værende temmelig stabilt og godt. Så søger vi bagud til noget som holder, og som vi måske har mistet, og det kan vi finde i filosofien, i det at undre sig, det at turde at stille spørgsmål ved det eksisterende.
For det andet så det filosofiske blik et modtræk til vores moderne målfokuseret og resultatorienterede måde at drive os frem på. Alt skal kunne måles og vejes. Man skal måles på sine KPI som betyder Key Performance Indicator, altså de vigtigste præstations punkter du og organisationen skal arbejde på og måles på.
Et modtræk fordi at filosofien ikke søger målet, ej heller søger en løsning, tværtimod, filosofien stiller spørgsmål ved det eksisterende.
Hvor ledelse er fokuseret på at reducerer kompleksitet, forøger filosofien kompleksiteten, ledelse ser på valg, og hvad, hvordan, hvornår, og filosofien stiller spørgsmålet hvorfor, og hvad bliver fravalgt.
Lige hér tjener filosofien mere mennesket og ikke butikken, filosofien tjener mennesket fordi, når vi stiller spørgsmålet ved hvad er det vi fravælger, så har organisationerne mistet og skåret det menneskelige fra. Mennesket er blevet reduceret til delelementer der ikke tjener helheden, men et givent resultatet i fremtiden. Hvilket giver et tredje greb på, hvorfor filosofien har sin berettigelse i ledelsen, den menneskelige faktor, det at vi skal genskabe mennesket i en større orden og i organisationen.
Fordi når vi er optaget i en performance-kultur er optaget af individuelle mål og præstationer, mister vi formålet som menneske, vi mister den sociale kultur, de sociale værdier, sammenhold, samarbejdet, ånden i firmaet og solidaritet.
Mest tydeligt, så mister vi os selv, og meningen med at arbejde for et givet mål i fremtiden. Det at skulle fremstå som noget nær perfekt, og hvad giver det mig, og hvem er jeg uden mine medmennesker, kollegaer, ja mine grundlæggende menneskelige værdier, som i bund og grund altid hænger sammen med de sociale værdier. Det er bidrage til noget større end jeg selv, det at arbejde for noget som giver mening udover overlevelsens drift og vedligeholdelse.
Mening
Det er at søge mening i et større perspektiv, er en af filosofiens højborge, verden er meningsløs, og når arbejde bliver reduceret til omdrejningspunktet, ja så bliver arbejdet også meningsløst, hvis vi som mennesker bliver reduceret til produktive tandhjul i en maskine, som ene og alene er sat sammen for at tjene penge til aktionærer, eller det at pumpe organisationen op, så den kan sælges til en pensionsfond, som så ønsker at tjene yderligere for at det bliver en god investering. Dette “all for money”, er det som æder menneskerne og de bliver syge, mister grebet om sig selv, med døden til følge.
Det er tjene penge alene for at skulle kunne betale regninger, sove æde og skide, er ikke bæredygtigt, når vi ikke længere tjener hinanden, fællesskabet, solidariteten, ånden og arbejdsglæden. Og faktisk selv om alle har travlt, så har vi travlt med at støtte en større kontrol, end kvaliteten, og meget tyder på at effektiviteten er lav, når vi ikke arbejder i tætte teams, som vil hinanden.
Så det er måske filosofien vigtigste træk, at trække mennesket og meningen tilbage til organisationerne, og ikke mindst i et bæredygtigt perspektiv, i et større verdensbilledet.
Det næste træk i filosofien er at stille de klassiske spørgsmål, “Hvad vil det sige at være menneske?”, ” Hvem er du?”, “Hvad er det gode liv? og “Hvorfor er vi her?” “Hvad er vores eksistensberettigelse?”, “Hvad er vores værdier?”, “Hvad kan vi bidrage med i en verden der brænder?”, “Tager vi vores sociale ansvar? og hvad er det?
Det kræver mod som leder i dag, at turde stille de store spørgsmål, altså også stille spørgsmål ved det eksisterende. For dét er som sagt, det modsatte af kontrol og styre. Det kræver også for en ledere, at når de tør stille spørgsmålene, så skal de også være klar til 1. at lytte 2. at de kan stå i det åbne med masser af modsatrettede meninger og ytringer. 3. kunne lede processerne, således at organisationen går fra, organisation til organisme og på en måde, at alle står på samme side, med de rette holdninger, med rette blik for formål.
Og det er her at effektiviteten og produktiviteten stiger i takt med arbejdsglæde og trivsel.
