Når et parforhold kommer til et punkt, hvor kærligheden syntes ikke længere at være tilstedet. Så er det ofte at deres kærlige følelser ligger længere tilbage, end de selv lige regner med. Det er enten fordi de i deres sindet har en del billeder af dem selv både som kærlige og aktive væsner i sammenspil med deres kæreste. Eller også bliver sindet blot fyldt op med dejlige børn, hverdags pligter, arbejde og gøremål. Eller også er de blot blevet en samlet familie hvor det er familiebehovet som er det der får fokus. Sjælden søger vi med bekymringen, men ønsker at undgå den, ved at søge trygheden for enhver pris.
Denne tryghedszone får med tiden en del kulisser, som skabes for at holde på denne tryghed.
Disse kulisser er illusioner som tjener at vi slapper af og får vished om at alting er lige som det skal være. Det er først når den ene part meddeler at denne vil skilles, eller at et utroskab bliver opdaget, afsløret, at disse illusioner sprænger i 1000 stumper. Tilbage stå ofte begge partner uforstående over at dette lige kunne komme imellem dem.
Et parforhold er en historie som skal genfortælles igen og igen, heri består de positive og varme følelser. Disse følelser vedligeholdes ved at gøre de ting som parret sætter pris på og har behov for. Parret søger hinanden sålænge at de mærker deres følelser, deres behov og ønsker for hvordan et parforhold skal dyrkes.
Således kan vi sagtens stoppe med at dyrke hinanden og stadig have historien, om det gode parforhold intakt i sindet. Virkelighed ligger dog ikke i historien, den ligger altid her og nu som derfor kræver at vi hver dag skriver på vores historie. Både vores egen og vores parforholds historie, og i de sammenspil vi er i og dyrker.
Således kan vi se på parforholdet som et kar, vi kan begge putte noget i badekaret, vi kan bare være i det som er. Den ene partner kan gøre badet klar til den anden, som en givende og en modtagende part. Men hvis vi ikke gør noget og der ikke er en god kontakt til hinanden følelsesmæssigt, ja så bliver badevandet en kold dukket. Ingen af partnerne tør at helt at give slip og springe i først i. Jeg kunne fristes i at sige at de nærværende følelser er flygtige og forsvinder, hvis vi ikke har ordenligt kontakt. Dog kan det “parforholdsmæssige badevand”, blive hurtigere varmt end vores fysiske badekars badevand. Så parforholdets badekar skal helst besøges ofte og vandet skiftes, gerne med nye dufte, salte, bobler, måske med musik og stearinlys alt hvad som skaber de gensidige følelser som gør at parforholdets dynamik genskabes.
