Jeg er imod kristendommens 10 bud, som er påbud på det vi ikke må.
Hvis vi skal flytte et andet menneske, bliver vi nød til at vise vejen. Vi bliver nødt til at pege i den retning, hvor dette menneske skal gå hen, således at der er fokus på målet eller det ønskede resultat. Vi kommer ingen vegne ved at pege på det som det ikke skal handle om.
Rejsen går slet ikke i gang ved beskrivelsen af det vi ikke skal. Vi kan ikke sige til et rejsebureau; “vi vil ikke til Sverige”, det komme vi ikke ud at rejse med.
Jeg blev derimod meget inspireret af bogen “drageløberen” hvor en Afghansk far belærte sin søn, om at der kun var en ting i livet han skulle overholde. Det var ikke at stjæle Det har inspireret mig til at lave et påbud, der kunne dække meget godt ind, i forhold til de 10 Bud.
- Stjæl ikke en anden mands kærlighed.
Der findes ikke nogen lykkelig historie i selve utroskaben. Måske vækkes vi gennem utroskab, men et nyt forhold der hviler på utroskab, skaber nødvendigvis komplikationer. Er det begæret der skabte det i første omgang, så vare begær som sagt ikke evigt og frygt og jalousi, er ofte første afløser af begæret. - Stjæl ikke sandheden.
Løgn avler ikke kun nye løgne, det skaber også skyldfølelse og derved mindre værd, som igen kræver at vi må ud i nye løgne. Når vi lyver for andre, stjæler vi derved også deres nærvær til det nu som er det eneste virkelige, men vi gør os selv ensomme, for kun i nuet og gennem sandhed skaber vi samhørighed med vores omgivelser. Så hver gang vi lyver, gør vi os skyldbetynget, mindre værd og ensomme. Det var ikke det der var meningen med løgnen i første omgang, det var af frygt for at blive ensom og forsøge at stjæle sig til lidt værdighed. - Stjæl ikke en andens ejendele.
Det vi stjæler bliver jo ikke rigtig vores alligevel. Dybt inde er alting kun til låns, vi er her selv kun kort tid. Det at vi stjæler gør at vi forbrydes med den lov der forbinder os, således at vi gør os ensomme og skyldige. Samtidig med at vores sjæl ønsker at blive fuldbyrdet og fri samt fri af skylden, kommer vi ofte til at bringe os til afsløring. En tyv lever korte livs cyklusser som er mere omkring begær, spænding (adrenalin), gevinst, frygt, afsløring, dom og straf (død). I stedet for kærlighed, vilje, ære, behov, selvtilfredstilse, selvstændighed, anerkendelse og frihed. - Stjæl ikke et andets menneskes tillid.
Tillid er sjælens oprindelige tilstand, en væren i nuet med fravær af frygt og kampe. Så hvis et andet menneske har tillid til dig, så er du tæt på nærvær og fred. Bryder du et andet menneskes tillid til verden, så bringer du, frygt ind i deres liv og derved også freden i deres tilværelse. Denne frygt og ufred, er ugenopretteligt, på samme måde som når et barns tillid til voksne bliver brudt. Barnet levet i kærlighedens verden fuld af tillid og mod på verden, et tillidsbrud er nok til varigt nok til at barnet ikke møder autentisk kærlighed igen. - Stjæl ikke et menneskes opfattelse af dets virkelighed
Vi har alle holdninger og meninger og tro. På engelsk siger man positions om holdninger, det vil sige at vi har alle vores positioner, et ståsted i livet. Hvis vi forsøger at pådutte vores positioner til andre, som det vi står på/for er det bedste, så hæver vi os over andre og derved underkender vi også andre mennesker og forskelligheden i mellem os. Det er kun som bekendt egoet der har det behov for selvhævdelse og hvem kan gøre sig til dommer over for andre? - Stjæl ikke et barns barndom
Det siger jo næsten sig selv, men lad os hæve barndommen op til et niveau som ikke ligger under os. Barndommen er hellig, en helstøbt verden, en væren i nuet, uden deling mellem godt og ondt. Kik en baby i øjnene og hvis ikke du rammes af dyb ro og taknemmelighed, ja så er det dig der er langt væk fra dig selv. En baby er det reneste og dybeste sind, senere går det ned af bakke, med løgn og lektier som Lars Muhl siger det. - Stjæl ikke et andet menneskes liv.
Ja den er måske lige så nærliggende i selvfølgeligheden, men vi har det alle i os, evnen til at slå ihjel. Vores reptile hjerne kan let aktiveres, og hvem har ikke været skummende gal og har haft lyst til at gøre smerte. Men ved at slå et andet menneske ihjel, slå vi også os selv ihjel. Det vi ser i andre, er spejle af os selv, bevidst eller ubevidst på godt og ondt. Hvor tit har du ikke været vred på den du elsker højest? hvor bliver vreden af, når I elsker hinanden igen. Efter vreden kommer kærligheden tilbage og i kærligheden lys er det umuligt at finde synderen. “Skulle du slå synderen ihjel, så er der stadig en synder tilbage, og det er dig”. - Stjæl ikke håbet.
I svære tider har vi mange kræfter og viljestyrke, vi kan forsvare os til sidste blodsdråbe. Dog når det kommer til det sidste, når alt falder bort, styrken, viljen, fysikken og overlevelsesdrifterne, så er håbet det sidste der står tilbage. Det er muligt at alt for mange lever med et illusorisk håb, som ikke føjer en dråbe trivsel med sig. Men mister vi det har, er vi fortabte og livet render ud af os. Man siger at “ved fronten findes ingen ateister”. - Stjæl ikke båndene mellem mennesker.
Når vi er rodløse og derved ikke rodfæstet til relationer, kan vi enten være sorgfulde over de tab, der har, måtte afstedkommet vores ensomhed, eller vi kan få selvmedlidenhed og blive misundelige på andres samhørighed. Det er misundelse der er medskaber af splid og som river det ned som vi ikke selv er en del af. Så når vi er der, er vi længst væk fra de essentielle værdier, og derved tættest på et symbolsk selvmord. - Stjæl ikke værdigheden fra andre
Vi kan ikke krænke et andre mennesker, uden først at krænke os selv. Så igen er vi længst væk fra vores egen kærlighed. Dog hvis vi ikke er selvkrænkende og derved ikke krænker andre, vil vi vokse gennem andres værdighed. “Ethvert møde uden selvhævdelse eller selvkrænkelse, er et værdigt møde”.
Vi er nødt til at have vejvisere for at kunne finde hjem, hjem til kærligheden, til Gud, Det Guddommelige, væren, den højere bevidsthed, at være det selvbevidste og autentiske menneske.
Vi kan ikke pege direkte på kærligheden, det guddommelige, men vi kan fjerne alle de vildskud, der er medskaber af det falske selv, egoet, det selv der skaber splid, selvforråelse, fornedrelse.