Et ægteskab skal som et gammelt træskib vedligeholdes, ellers er der ikke langt tid til at det bliver til en synkende skude.
Et ægteskab er en måde at rejse i livet, et fartøj, en bevægelse i livet.
Det er når vi glemmer at forholdet kun er et fartøj og tror at livet og ægteskabet er et og samme, at vi springer af ved første havnefest.
Fanger vi derimod at ægteskabet er en rejseform, et stolt træskib, som skabt til at stævne ud på oplevelser og nye destinationer,
så bliver skibet det eneste på oceanet.
Så når skibet bliver brugt og vedligeholdt, og man til stadighed øver sig i at sejle i ukendte farvande, så er hver dag ombord en ny dag på ekspedition.
De fleste er i virkeligheden bange for at sejle ud, bange for at miste deres skib, så det er enten i dok, eller i lukket havn fuld af fortøjninger.
Nogle skibe synker til bunden og tåler hverken lys eller luft, de ligger som erindrings vrag, som en gammel historie på fortidens bund.
