En lille løveunge blev væk fra sine forældre, da den endnu kun var en spæd løveunge.
Den blev imidlertid reddet af en flok får og først med at få fåremælk og senere lærte den at æde græs sammen med sin nye familie. Den tænkte på sig selv som et får blandt alle andre.
En dag kom en voksen løve forbi og konfronterede løveungen, som selvfølgelig var paralyseret og bange for at løven ville kaste sig over den. Løven var forvirret over at finde en løveunge, der opførte sig som et får: “Hvad i alverden laver du?” Brølede den! “Ved du ikke, at du er en løve ligesom jeg?”
“Nej da, jeg er kun et får, jeg er slet ikke som dig.”
Den fuldvoksne løven tog den lille løveunge i nakkeskinnet, bar den til en nærliggende sø og der fik den lille løveunge til at se på vandets overflade. Her fik den øje på sit eget spejlbilledet, at den virkelig var en løve. I det øjeblik forandredes hele dens bevidsthed, og den blev det, den var født til at være nemlig en løve.”
