Vi kan ikke drive hverken livet, parforholdet, familien, nation eller verdensøkonomien på den måde vi gør det i dag.
Alt for mange er splittet imellem det de skal og den modstand der opstår ved ikke at have sig selv, helt med i de gøremål som er hverdagspraksis.
Vi er splittede som mennesker, vores interesser er splittede og vi er delt imellem det vi ønsker og det vi har behov for.
Individualismen har spillet fallit; vi lever som havde vi nok i os selv, virkeligheden er at vi bliver åndelige fattige og syge ved at være individuelle væsner. Ensomhedens pris er angst, angsten for ikke at være god nok, angsten for at blive kasseret, og med tiden bliver angsten også til kroniske sygdomme og lidelser. Misbrug, sygdom, lidelser og arbejdsløshed er symptomer på vores ubærlige utilstrækkelighed. For når vi er sammen på et stærkt følelsesmæssigt niveau, møder vi hinanden tilstrækkelige og helt i orden.
Vi er nødt til at komme tilbage til en grundlæggende samfundsstruktur hvor vi kender hinanden og vi er noget for hinanden. Det er muligt at det ikke skal være en familiestruktur, men at det bliver klaner eller beboelses enheder hvor vi begynder at gøre gavn og brug af hinanden. Det være sig støtte til børn og de ældre og hvis vi kikker på hvordan de ældre har haft af betydning for børn for bare 30 år siden, så må det betegnes som et tab både for de gamle og børnene. De lever ofte adskilt og er ikke til gavn for hinanden.
Så hvis vi levede sammen dør om dør unge, gamle og familier, altså levede sammen som i samliv og sociale aktiviteter og gøremål, så ville selv parforholdet får tid til at plejes.
Unge ville passe på de ældre hente børn fra skole og institutionerne og de ældre kikke efter børnene, således at fædre og mødre kunne passe deres arbejde. Det kunne være så meget som kunne indkøbes og laves sammen, så vores overforbrug kunne reduceres og vi kunne slippe noget af overarbejdet.
I sådanne små boligklaner, ville det være sammenholdet som blev bindeled og det vil skabe den værdi som alle ville passe på og investerer i. Alt i alt ville det kunne indfri ensomhedens gæld og symptomer.
