Vinter er efterrationaliseringernes højborg.

Hvad er det værd, når mørket sænker sig
Hvad skal der til for, at opretholde lysets glød
Hvor går man hen, når kulden gnaver i marv og ben
Hvad holder en vågen, når alt andet er sunket i jorden?

Hvad skal med om bord, og hvad skal gå planken ud
Hvad skal undgås og hvad undgås, som er nødvendig?
Hvad er eksistens og hvad er fylde
Hvilke fyld kan fryde og hvad forstopper.

Vinter kulde, en træg ensomheds syssel, som kræver sit offer.
Et offer der tvinges til at efterrationaliserer, en tilbagetrækning
der giver billeder af det uendelige, udenfor rækkevidde.
Mening der skal samle stykkerne, i meningsløshedens hav.

En vandring ned i det dybe lag af sindet,
som træernes kraft, sunket tilbage til rødderne.
En urkraft der er stærkere end livet og stærkere end døden.
Altings opståen og enden, i et væk, syntes at kalde.

Liv død, en tromle, der langsom drejer om altings aksel.
Kærlighed kontra længsel
Kontakt kontra adskillelseLys kontra mørke

Hurtigt eller langsomt
Uret drejer som jorden
Dag bliver til nat
Ung bliver til gammel

Hvad er til stede og hvad er ikke mere
Hvad skal nås og hvad er for sent
Hvad skal gribes og hvad skal kastes
Hvor er min aksel og hvad skal komme omkring

Uendelighedens pris kan ikke betales
Intet kan fastholdes, kun passerer som ebbe og flod
Livet kan passeres eller livet kan dreje
om sin aksel, sammen med døden.

Scroll to Top