Der er rigtig meget forvirring og mange misforståelser omkring spiritualitet.
Der er 3 skuffer af spiritualitet som ikke har meget, at gøre med spiritualitet, men egoet i fine forklædninger, i at hæve eller sænke sig i “den gode sags tjeneste”.
Værste skuffe, er dér hvor folk hæver sig over andre, i deres egen forståelse og egen indsigt i deres helt specielle spiritualitet.
Så hvis man ikke “ser”, eller forstår dem, er man jo nærmet spirituelt ubegavet.
Næste værste skuffe, er der hvor der bliver prædiket, om hvad der er sundt og korrekt spirituel livsførelse. Alle lyster og laster er jo nærmest gift for sjælen, men det bliver mere, snærrende bånd der spærre det frie og utæmmede sind inde, gennem kontrol og dominas.
I nederste af de misforståede skuffer, er Dem som vil gøre alt for alle, Redderne som vil redde verden og dens ofre.
Men i virkeligheden så er det ofte en selvofring, som bliver en ensom og nøjsom rejse. Som når dagen er omme, så er det ingen berigelse, ingen livsglæde. Kun glæden ved at arbejde og den gode samvittighed i at hjælpe andre.
Så er dér samvittighed med i spillet, så er det mere egoet der tilfredsstilles og gerninger er blot med til bedøve den indre skyld og kritikker.
Intet kunne være mindre spirituelt, end disse 3 kategorier, det er mere “konserveret lavt selvværd”.
Jeg kunne fristes til at sige, at der er mere spiritualitet på de psykiatriske hospitaler, da de fleste her ikke tænker på hvordan de ser ud i andres øjne.
Spiritualitet eller åndelighed har i alt sin renhed, sit sæde dér hvor ordrene ophøre.
Der hvor der ikke er dialog og vurdering på hvad, som opfattes.
Man kunne sige at; “Guds sprog er tavshed, alt andet er dårlige oversættelser”.
Om man tror på Gud, Universet, Jesus eller Maria, er fløjtende ligegyldigt, for i det øjeblik, vi sætter ord på dét, vi tror på, mister vi kontakten til vores spiritualitet eller åndeligheden.
Det betyder i alt sin enkelthed, at når vi sætter ord på, skaber vi et billedet og det billedet er kun en del af helheden, så deri mister vi helheden, som vi er en del af. vi splitter os ud af helheden eller storhed i, at være et med det hele, ved at dele det ud i elementer.
Spiritualitet er ikke en metode til at klare verden på.
Det er heller ikke et spørgsmål om, at skabe evner og færdigheder
Spiritualitet er simpelthen, at se verden som verden er.
At se med klare øjne, det store billede, bestående af årsag og virkning
Det at kunne se virkeligheden uden erfaring, frygt og overfølsomhed
At kunne være i det som er, uden at flygte, sløre billedet, eller bedøve sig
Bevidst om, at om lidt er det slut, vi er her på en enkelt billet uden returret.
Bevidst om at livet leves på kanten imellem liv og død.
At når vi acceptere livet fuldt ud, så er den eneste grundlæggende tilstand er livsglæde.