Der er altid noget fortryllende og samtidigt noget endeligt ved efteråret. Der er noget der slutter og alligevel står alting smukt og i kontrast med hinanden. Der er noget liv død over det, på en og samme tid. I det tidlige efteråret bebuder de fleste, at sommeren har været god og lang, et tilbageblik på noget, som har været godt og varmt. En livsfylde, med små øjeblikke af nærvær og frihed, gennem små oaser udenfor livet hovedvej. I bedste fald, kommer man i kontakt med sine barndoms somre, de som var evige og uden bekymring.
Det er som om efteråret er livets gynge, hvorfra man gynger imellem lyset og det mørke, der venter på sig, men som nærmer sig. Der er en klarhed i lyset og i luften, og vindens blæsen varsler om forandring. Den modige giver sig lov til at stoppe op, for at lytte til vinden, og erkende at snart ryger alle farverne, at alting falmer og syner bort. en uundgålig cyklus som går mod livets endelige. De som ikke når at nyde, denne livets gynge, skutter sig og går igang med at ruste sig mod vinterens kulde, gennem praktiske forberedelser og værn mod vinterens værste fjender.
Det er muligt at Den som er forberedt er godt rustet, til at møde vinteren, men paradoksalt nok vil mødet med vinteren, ikke være som forestillingen. Ligesom at der heller ikke var et møde med foråret. ja endog sommeren var forbigående, og gav kun tid, til at ordne det som ikke var nået i det forgangende.
Praktikeren er altid velforberedt, men når aldrig sit endelige før dødens opvågning, her kommer døden som et chok, da forberedelser og klargøring mere bliver en undgåelse af både liv og død.
De modige som tager en tur på efteråret gynge, både ænser og ser det uundgåelige, og sætter tingene i perspektiv, hvad skal nåes og hvad skal have mere liv, og hvad er uden betydning, her før efterårets lukketid. En mulig mæthed kan nås; Det at plukke og samle ind til livets fylde. Det at fange de lyse timer, tage dem ind med vindens varsler om at snart er det slut.
Det er tid til at tage en tur i efterårets gynge, det at svinge mellem liv og død. “Hvad skal leve og hvad er vigtigt, hvad skal genoplives og hvad skal skæres bort.
