Et interview om hvordan vi tager hånd om parforholdet, af Psykoterapeut og Parterapeut Mads Vang Christensen
skrevet af Leif Osmark
Effektiviteten dræber kærligheden
En artikel skrevet af Journalist Leif Osmark
Vi er blevet så effektive og praktisk orienterede, at vi glemmer kærligheden, lyder det fra parterapeut Mads Vang Christensen. Sommerferien redder ikke parforholdet, hvis det allerede knirker, så brug tiden nu på at finde ind til glæden ved hinanden igen.
Af Leif Osmark, www.osmark.dk
Kønskampen er overstået. Kærligheden tabte.
Måske er det sat lidt på spidsen, men i mange børnefamilier er opgaverne efterhånden så godt fordelt, at det mere minder om et praktisk arbejdsfællesskab end om et kærlighedsforhold.
– Jeg vil vove at påstå, at kønskampen er overstået. Familierne har ikke problemer med at samarbejde, og mændene tager sig også af de huslige opgaver og passer børn og laver mad. Men vi kan ikke tage far og mor og sætte dem sammen i køkkenet om at lave mad uden at der opstår en konflikt. Vi er ikke sammen om tingene, men deler opgaverne i mellem os, siger Mads Vang Christensen, der er parterapeut med base i Holbæk.
Ifølge ham afspejler vores tilgang til at løse de praktiske opgaver i hjemmet, den måde samfundet er skruet sammen på i øjeblikket. Og den måde levner ikke meget plads til kærligheden.
– Folk er blevet så rigtige og så piv-effektive i alt, hvad de foretager sig, men de lever ikke i nuet, siger han.
”Heldigvis” venter sommerferien lige om hjørnet, og her ser mange familier frem til at indhente noget af det forsømte at være sammen som en familie.
– ”Yes, vi har ferie, nu skal vi gøre det hele”. Men man kan ikke bare stige af toget og så tro, at man kender hinanden, hvis man ikke kan finde ud af at være sammen i dagligdagen, siger Mads Vang Christensen.
Smitter af på børnene
Vores effektive og praktiske tilgang til alt fra karrieren til de huslige opgaver, smitter også af på børnene, for de bygger deres forestilling om livet på, hvordan forældrene opfører sig.
– Vi tror, vi lærer børnene at blive fornuftige og kloge. Men vi lærer dem ikke noget om kærligheden! Vi lærer dem at blive små egoister, når vi kommer, straks de kalder. Men hvad nu hvis man i stedet for siger: ”Vent lidt, jeg står lige og kysser på din far.” Så vil børnene lære, at kærlighed og nærvær kommer i første række, før effektivitet og dygtighed.
Den situation kræver først og fremmest, at far og mor stadig kysser hinanden. Gør de ikke det, er tiden inde til at få sendt parforholdet til service, enten ved at søge professionel hjælp eller ved selv at forsøge hjemme ved spisebordet, at tage fat i den nærværende snak i nuet om nuet og ikke om fremadrettede planer.
– Hos de par, der kommer til eftersyn hos mig, kigger vi meget på, hvor de er henne nu i forhold til deres behov og følelser. Og vi kigger på, om de plejer hinanden – eller om det består i at tænde for fjernsynet og købe noget god chokolade, hvilket så bliver rutine, en vane, en dårlig vane og ender som en skæbne, siger parterapeuten.
Træk stikket ud
I stedet opfordrer Mads til, at gøre noget andet end det, man plejer at gøre. Det kan være alt fra et højskoleophold til at kigge på kunst eller begynde at skrive. Eller lægge sig på sengen sammen og høre musik uden at lave noget andet imens.
– Vi skal prøve at tage parforholdet ud af den ramme, der hedder familie, og se på om vi får dyrket seksualiteten og ømheden. Hvornår har I sidst leget sammen, grinet så tårerne trillede eller kigget hinanden ind i øjnene, mens I lå i sengen, siger Mads Vang Christensen, og opfordrer endnu engang til at smide effektiviteten på porten for en stund.
– Træk stikket ud og lav noget meningsløst, eller i hvert fald noget, som I ikke har en praktisk tilgang til. Noget som er af ren lyst og fornøjelse. Derefter vil en lille stemme plapre inde i hovedet og sige ”husk nu det ene, og husk nu det andet”, og ”hvad tænker folk ikke, når jeg bare sidder her og laver så godt som ingenting”. Det tager lidt tid at lære at ignorere stemmen, men til sidst bliver den stille, og den stilhed har vi brug for, siger han.
Stilheden skal vi så bruge til at tænke lidt over den dybere mening med tilværelsen. Refleksion!
– Livet leves i nuet, men alt for mange får det kastet ud i fremtiden med et ”nu skal jeg lige have ordnet det her først.” I stedet handler det meget om at mærke, hvad mine behov er nu, og hvad det er, jeg skal nu. For at mærke det, skal vi bruge tid på at reflektere over livet, og hvis vi havde mere tid til det, så tror jeg ikke, der var behov for sådan nogle som mig, siger Mads Vang Christensen.
Ingen mirakelkur
Igennem en årrække har Mads Vang Christensen arbejdet med at forene østlig filosofi med vestlig psykologi, og det er fra den østlige filosofi, at han henter sin tankegang om, at vi skal bruge mere tid på refleksion. Og han oplever i sin praksis, at mange par bliver overraskede over dem selv, når de stopper op et øjeblik og prøver at se deres liv i et andet perspektiv.
– Jeg har par under 30, som bliver bevidste om, at deres parforhold ligner noget som var de 80 år gamle, og at deres sexliv også ligner noget der minder om. Så ringer der nogle alarmklokker, for hvad er det lige, de har så travlt med, siger han.
Til gengæld har terapeuten ikke noget bud på en generel mirakelkur til de par, der gerne vil prøve at komme ud af effektivitetsskruen og give mere plads til kærligheden. Hvert parforhold har deres historie, og skal dermed tages individuelt.
– Det ville selvfølgelig være nemt, hvis jeg lige kunne komme med tre punkter, der kunne løse alle problemer. Men det er egentlig lige præcis det, jeg taler imod. Vi planlægger vores sundhed efter, hvad vi læser i et blad, og 14 dage efter har vi glemt det. Når en kvinde bliver gravid, kan hun vælge mellem de første fem magasiner, der hedder noget med baby – hun kan læse sig til det hele, hun behøver slet ikke mærke efter i sin egen krop, siger Mads Vang Christensen.
I stedet opfordrer han til, at vi lytter til vores behov og deler dem med hinanden.
– Hvis jeg tager ansvar for mine behov og mit eget liv, og inviterer min kæreste med indenfor, vil hun føle, at jeg inviterer hende med på en rejse. Og hvis jeg også er åben for hendes behov, bliver vi hele tiden udsat for foranderlighed. Så er det ikke enten mine behov eller hendes, der bliver opfyldt, det går begge veje og er både og. Og når man får styr på de essentielle værdier, som ligger i ens behov, kan man mærke livet fuldt ud, ligegyldigt om man er i Vig eller Venedig, siger Mads Vang Christensen.
