Døden kommer.
Døden kommer forfra, eller det er os der går døden i møde, det er vores eneste virkelige, mere sikkert end liv i livet.
Det er når døden kommer bagfra, at vi bliver lammed, rystede og rammes af uretfærdighed, fortvivlelse og bundløs sorg.
Døden tager nådestløst en bid af os alle, bid for bid, gang for gang, vi tappes for liv, nådestløs, fordi det er meningsløst, og fordi livet ikke rummer hverken hylder eller rum for døden.
Liv koster liv, intet er uden omkostninger, og når livet frarøves, før livet naturlige afgang, koster dét liv.
Vi omkring dette “frarøvende liv”, mister også livet for en stund, vi mister det liv som er båret i denne unikke relation, dette fælles liv der er levet mistes, og vi mister den relation, som unægteligt rummer den vi har været i denne sammenkomst. Jo mere vi har været os selv i denne relation, jo mere mister vi, af os selv. Vi mister nemlig det klare billedet af os selv, hvem vi er. Så ja vi mister os selv for en stund.
Vi omkring dette “frarøvende liv”, mister også livet for en stund, vi mister det liv som er båret i denne unikke relation, dette fælles liv der er levet mistes, og vi mister den relation, som unægteligt rummer den vi har været i denne sammenkomst. Jo mere vi har været os selv i denne relation, jo mere mister vi, af os selv. Vi mister nemlig det klare billedet af os selv, hvem vi er. Så ja vi mister os selv for en stund.
Døden er naturligheden selv, intet vare evigt, det ved vi, døden kommer som nat efter dag.
Men når døden kommer som tyv tidlig om morgenen, mister vi modet til overhovedet at stå og stille op.
Intet hænger sammen, intet giver mening, et larmende skrig under vandet, en sorg som drukner i ørkensand.
Intet hænger sammen, intet giver mening, et larmende skrig under vandet, en sorg som drukner i ørkensand.
Ingen erfaring, ingen aldre, intet rædselsregime kan forberede os på liv, som frarøves i affekt og misforstået ejerskab og manglende evne til give og give slip.
Meningsløst er det, dét at skulle leve, for blot at dø, men helt sort er dét, når et sundt og nysgerrig menneske, bliver råt frarøvet livet,
midt i livets midte, på toppen af forståelsens tinde og erfaringens højborg. Her tænker jeg på drab i affekt, som syntes at være den største forbrydelse i denne verden.
Vi mistede for tid siden en god bekendt, som blev dræbt i effekt og det ryster og der findes ikke en hylde i livet til at kunne placere dette ikke naturlige, umenneske tab på. Der er intet der giver mening, i når døden rammer os for tidligt, gennem uheld, kræft eller drab.
midt i livets midte, på toppen af forståelsens tinde og erfaringens højborg. Her tænker jeg på drab i affekt, som syntes at være den største forbrydelse i denne verden.
Vi mistede for tid siden en god bekendt, som blev dræbt i effekt og det ryster og der findes ikke en hylde i livet til at kunne placere dette ikke naturlige, umenneske tab på. Der er intet der giver mening, i når døden rammer os for tidligt, gennem uheld, kræft eller drab.
Eneste vi kan, er at tage magten over dét vi kan, og det er livet, vores eget liv.
Det at få det bedste og det meste ud af dagen inden natten falder på.
Det at opnår en tilfredsstillelse i livet, på hverdags plan, det at leve med sig selv og sine værdier, er ikke en særlig nem opgave.
For hvad betyder det at leve livet fuldt ud?
Det at få det bedste og det meste ud af dagen inden natten falder på.
Det at opnår en tilfredsstillelse i livet, på hverdags plan, det at leve med sig selv og sine værdier, er ikke en særlig nem opgave.
For hvad betyder det at leve livet fuldt ud?
Det er naturligvis subjektivt og individuelt for den enkelte af os, et er dog sikkert, og det er, at vi er ikke i tvivl når vi rammer denne “følelse i maven” af tilfredshed, Fulfilment som det så smukt hedder, som på dansk er det lidt sammensat af opfyldelse og indfrielse. Der er også en stor grad af taknemmelighed og det er som om, at alle behov er opfyldt, vi har en fornemmelse af at vi er rige, at vi har alt hvad vores hjerte er fyldt af.
Døden kan hjælpe os til at huske os på hvad som er vores vigtigste og hvad som er vores kald og hvad som er vores højeste værdier i livet.
Vi kan ikke rigtige forstå hvad som er vigtigt, før vi har prøvet at miste, vi kan ikke ikke sætte pris på varme, hvis vi ikke har frosset,
det samme med lyset, hvis vi ikke har prøvet mørket. Det er måske døden som giver os den største lektie i levet, at vi kan og skal nå at leve mens livet er muligt, alt andet er meningsløst. Og det er det livet er, meningsløst, for vi skal dø, så ved at bruge døden som læremester, er døden ikke længere meningsløs, men beriger livet, således at livet giver mening og en livs-tilfredsstillelse.
det samme med lyset, hvis vi ikke har prøvet mørket. Det er måske døden som giver os den største lektie i levet, at vi kan og skal nå at leve mens livet er muligt, alt andet er meningsløst. Og det er det livet er, meningsløst, for vi skal dø, så ved at bruge døden som læremester, er døden ikke længere meningsløs, men beriger livet, således at livet giver mening og en livs-tilfredsstillelse.
Liv koster liv, så lev det meningsløse liv….
