“Elsk dét du ikke er,
Giv plads til dét du ikke kan,
Sæt pris på det du får,
Husk at dine behov er dit ansvar
Tjek om dine historier er sande og
ikke en samling gamle sure opstød”
Alt for tit, bruger vi vores partner som skraldespand for vores frustrationer og lige så ofte så skyder vi ansvaret over på vores partner, ansvaret for vores manglende lykke og tilfredsstillelse. Det resultere ofte, at der hele tiden er en undertone af frustration og skyld lige under overfladen.
At begge parter hele tiden, er lidt på vagt overfor kritik og anklager og ligeså hurtigt er klar med kritik og fokus på mangler.
Og lige det med at have fokus på dét som mangler, så er det aldrig det, det handler om, men blot et overtryk af frustration som søger efter forløsning. En negativ tilstand som er blevet kronisk, og som udmønter sig i, at det hele tiden, er det kritiske sind som øger indflydelse. En skjult magt, som man tilegner sig, i at dømme og fordømme sin partner, hvilket jo ofte giver gevinster, i og med at partneren, jo vil forsøge at forebygge tingene, således at der ikke kommer brok og anklager.
Dette bliver dog i sidste ende, mere til et “bebrejdelses-spil”, hvor parterne skiftes til, at anklage og bebrejde hinanden, dette “overtryk” ikke udlignes. Og således kommer alt, nemt til at handle om orden og regler, om at huske, at gøre det ene og gøre det andet.
Det bliver til en lukket overenskomst, som desværre handler om, alt andet end kærlighed, nærvær, samhørighed og morskab og glæde.
En negativ spiral, hvor der er fokus på alt det negative, og ingen af parterne har fokus på, at de begge svigter kærligheden og alt det skønne som skulle være det som får et parforhold til at hænge sammen.
Det de ikke ser, er at dette mønster, denne kultur bliver kun dybere og bredere, som et spor i terrænet, og som et nervebane-spor i hjernen. Og det kan jo synes at være det rene galskab, når et parforhold dyrker det negative, men der er naturligvis, mening i galskaben på flere planer.
Et plan er beskyttelse og undgåelse, i at mærke frygten for at miste, blive svigtet. Sagt på en anden måde, at i tilfælde at ens partner ønsker at skilles, ja så gør det ikke så ondt, når fokuset har været på det negative og de mere eller mindre falske billeder, der er blevet skabt af partneren.
Et dybere plan rummes også en vis tilfredsstilles, i at det er partneren, der forkert på den. Det at det føles lidt godt og rigtigt, at den anden er forkert på den. Det at der er lille sadistisk tilfredsstillelse, i at den anden bliver lidt ramt, måske endda ked af det. Det er dog en kedelig måde, at åbne op for en mere følelsesmæssig kontakt, men både denne negative kritiske kontakt og måske endda med vrede, gør det ofte nemmere at mærke sig selv, og det samme gør sig gældende, når ens partner bliver såret, eller ked af det, så åbnes der, for et dybere plan.
Så uagtet om det er det ene eller det andet, så giver det gevinster både i kontrol, og i en dominerende måde, at få kontakt på (det skal se i forhold til slet ikke kontakt og det ikke at kunne mærke sig selv eller sin partner, hvilket jo kun giver plads til frygt og kassering- angst)
Det er dog kun til at man får den nødvendige bevidsthed, til at se disse mønstre, så er man klar til at tage et større ansvar, både for sig selv og sin partner.
Første step er, at helt klart at stoppe for disse anklagerne og bebrejdelserne, og det er nemt, når man først opdager at man jo gør sig til et offer, når man anklager andre i stedet for at tage det fulde ansvar. For hvad det måtte kræve at få et kærlig forhold, og det kan man jo godt tage det fulde ansvar for at få, det kræver måske en ny partner, men så er begge partner jo på vej mod bedre tider, men oftest, er ansvaret nøglen og nok, til at komme i gang med at kommunikere om, hvad er et godt parforhold?, og hvad er mine inderste værdier?, og hvad er dine???
