I ethvert stort forandrings skifte, trækker energien tilbage, på samme måde som en Tsunami trækker vandet ud mod åbent hav, og som ilden i et stor-brand, som næsten slukker inden den suger ilt til sig, for så at eksplodere.
Vi gør det også som mennesker, vi trækker os tilbage til det vi kender, da frygten for det ukendte er større end overvindelsen af frygten, da vi ikke kender den nye fremtid.
Det betyder på det personlige plan, at træder vi tilbage til en ældre opdatering, som i gamle kønsrollemønstre, gamle destruktive mønstre og forsøger at holde fast i nationale værdier. På det sociale plan går vi på barrikade for gamle kampe som race, religion, skel mellem sociale klasser, regering og borger, københavner og jyder, sorte og hvide.
Vi forsøger at finde nogen at holde med, holde fast sammen med og inderst inde, nogen som holder os.
På det politiske plan forsøger politikerne at finde fodfæste på et plan hvor det ikke er muligt at finde fodfæste, pga. demokrati og derved forsøger de at få magt og indflydelse, som ender i enevælde og grådighed, da deres tid er ovre, da demokrati ikke kan leve uden støtte og opbakning, da vi er alle er ladt alene lammede af frygt og må sørge for os selv.
På det nationale plan forsøger vi at holde grænser og holde fremmede ude, og forsøger at passer på vores velfærd og ikke mindst ro og orden.
På verdensplan betyder det at Donald Trump og de andre nationale materialistiske Moguler, er et sidste forsøg på at holde fast i den verden vi kender, som ethvert andet stort skifte i historien, så hedder det storhed og forfald. Og dette forandrings skifte, som handler om et globalt forandrings skifte hvor udfordringerne hedder klima, forurening, overbefolkning, overforbrug og resurser og ikke mindst fremtidens mangel på grundstoffer. Disse udfordringer kan ikke kan løses, uden vi alle er med.
Og det er ikke magt og økonomi der kan løse udfordringerne, for løsningerne ligger ikke i gamle hierarkier, magtstrukturer eller ejerskab, men i os, i vores evne til at arbejde og tænke sammen, i at tænke på vores næste, vores børn, vores klode og fremtiden. Her er fattig lige så kreativ og måske mere end den som altid har haft rigeligt.
Dette skifte er ikke muligt gennem individualisme, som kun kan skabe frygt, og enten/eller mentalitet som i vindere og tabere, men kun alene ved, at tænke i helheder og i vi er alle er fra den samme globale landsby. Frygten bor i os og fjenden lever af denne frygt, og kun ved at stoppe denne fodring af frygt, kan vi ses os selv i mennesket ved siden af os. Og her er vi klar til at gøre det som skal til og skabe den nødvendige forandring, hvor der er nok og mere end rigeligt, som kun skaber nye måder at leve bæredygtigt på.
Hello and goodbye old world…
