Jeg havde engang en direktør der lærte mig, måske mit livs bedste lektie. Han lærte mig fgl.:
“Vi skal tjene penge, vi skal tjene masser af penge,
men vi skal ikke tjene så mange penge at vi ikke har det sjovt.
Vi skal have det sjovt, vi skal have masser af sjov,
men vi skal ikke have det så sjovt at vi ikke tjener penge”.
Denne lille kvæde, har fulgt mig lige siden.
Det var som en sten røg fra mit hjerte dengang, måske havde jeg tit dunket mig selv i hovedet, over at jeg ikke var seriøs nok, var for pjattet, for barnlig, ikke gik ordenligt til stålet. Men her var der en overordnet chef, som satte ord på mine værdier, som noget der var inden for rammerne, endda som en stærk værdi. Fra den tid af, har jeg haft det sjovt og jeg har tjent penge, dog satser jeg på at få det mere sjovt og tjene flere penge i fremtiden.
“Visdommen ligger altid imellem”.