Vi lever i et meget umodent samfund, hvor der ikke er plads til at være og se anderledes ud.
På mange måder minder det om en præpeburtetisk børnekultur, hvor alt som er fremmed er ulækkert, det er drengene mod pigerne, og alt som har noget med krop og kropslighed er klamt. En meget sort hvid holdning til alting, en bedreviden om alt og alle, samt en hormon krig som svinger imellem at elske eller hade. En hysterisk og oprørsk fjendtlighed mod det som måtte hindre de umiddelbare behov og alt hvad som er fremmed er lig med frygt og modstand mod vores position som verdens navle.
Et ufravigeligt krav om at skulle have og modtage, en forurettet tilgang til at skulle have noget for at gøre noget. En umættelig sult som forsøges at dulmes gennem materielle værdier og ubetinget opmærksomhed. Og derfor ingen opmærksomhed på resurser, investeringer og fremtiden.
Vi har mistet meget de sidste 35 år, vores frisind, vores rebelske syn på forstokkede dogmer, vores sammenhold for rettigheder, vores ligeret og ikke mindst vores agtpågivenhed over for politikkerne. Vi har mistet føre trøjen i alle discipliner, vi havde en stærk position inden for hospital og sundhed, hvor hele verden kom til os for at lære om vores fremskridt. Vi havde kommunale systemer, som vi eksporterede til verden omkring os og i et større perspektiv, så har vi haft nogle at de største tænkere inden for fysik, filosofi og vi var de første som gav kvinderne stemmeret. Vi har været en stor nation og vi har haft en stor stemme og spille en stor rolle i internationale sammenhæng.
I dag står vi ny-skuret, ny puritanske, fordømmende, snæversynet, selvretfærdige, krops forskrækkede, anorektisk overfor fremmede, hvor vi har nok i os selv, med undtagelsen af en kronisk afhængighed, til at få anerkendende tommel ups, for vores bedrifter udstillet på vores egen digitale skueplads.
Vi er på mange måder fanget i kejserens nye klæder, hvor vi spille alle rollerne selv, bortset fra den lille dreng ikke siger højt “du har ikke noget tøj på”, men blot visker det til os selv, “jeg har intet tøj på”.
Det modsatte af umoden er naturligvis moden, at være moden betyder at man har gået igennem nogle udviklingsprocesser fra umoden (narcissistisk), til nedbrud/krise, videre til nyorientering og selvindsigt til moden og en dannelse i at der er balance i alting. Som imellem yde og nyde, og det at give giver en reel chance for at få tilbage. Og vigtigst er ansvar, at tage ansvar for både relationer, sine handlinger og investeringer i sig selv og sin fremtid. Og at det hverken er mors skyld eller ansvar, ej hellere ikke kommune eller staten der skal varetage den enkeltes velfærd og forsørgelse.
Når vi er umodne og her tænker jeg ikke på børn, men voksne som ikke er modnet, så er vi meget blinde for vores egen indsats eller manglende indsats, og derved så er det altid andres skyld, at tingene ikke blev, som de skulle være. Det vil sige at der er et stort gab mellem vores billeder af os selv og vores evner og virkeligheden. Dette gab mellem falske selv-billeder og virkelighed og den manglende selvindsigt giver en grundlæggende frygt. Frygt for at blive afsløret, frygt for fiasko, frygt for at blive ekskluderet, denne frygt fastholder os i vores falske identitet og herfra er det umuligt at modnes, ej heller forandre eller udvikle hverken os selv, eller vores adfærd. Det kræver nemlig at vi ryger igennem dette gab af frygt og lander i den vi er på godt og ondt.
Umodne ledere
Så når vi taler om umodne ledere, så handler det naturligvis mere om at få stemmer, anerkendelse, magt og rigdom, og kniber det, så er de klart til at lyve, manipulere, fremfor at byde ind det nødvendige ansvar og de nødvendige midler for at få tingene til at hænge sammen, ligesom de udeblivende investeringer og visioner for en fremtid. Så umodne ledere er frygt-styret og de kan ikke andet end at splitte mennesker op imellem god og idioter, venner og fjender. Se blot vores politikere både herhjemme og ikke mindst på det politiske valg i USA.
Umodne forældre
Med en anden vinkel, så har vi umodne forældre, som forguder deres egne børn og sætter dem på piedestaler og indirekte projicere deres falske billeder over på deres børn, som på sigt genskaber dette frygtsomme gab mellem falsk identitet og virkeligheden af at være ganske almindelig. Det skaber naturligvis skrøbelige og usikre børn indenunder deres perfekte masker. Dette forstærker at børne ikke har fat i sig selv, følelser, og ingen fortid, minder om fortiden, og igen reelle drømme om en fremtid og eksistens. Det er fristende at sige at super sensitive børn er et produkt af dette, da de ikke har fat i deres egne følelser og ubevist har mistet troen/tilliden til voksne og en tryg verden.
Umoden seksualitet
Umoden seksualitet har ikke rødder i den ægte seksualitet, men i præstation og er et forvrænget billedet af objektiv skønhed, og ikke den skønhed som er iboende os alle. Det betyder at den umodne seksualitet mere er begær og forelskelse i forestillingerne af den eneste ene, den ultimative perfektion, som er flygtig da når vi projicere alt det skønne over i en partner, stå vi tilbage med et usikkert og utilstrækkeligt jeg. Og når illusioner mister sine skygger, og vores partner bliver menneskelig, følger vi os forrådt og at vi ikke får den guddommelige kontakt mere, hvilket medføre at vi rammes af frygt for at blive kasseret, frygt for at blive afsløret og ofte denne manglende kontakt til følelser og selvværd giver konflikter, beskyldninger, bebrejdelser mm.
Umoden seksualitet er også bundet til kroppen og ikke den dybereliggende energi, og derved er det også den umodne krop som bliver dyrket. Som er den unge krop, den tynde pigekrop, et ideal af en udødelige krop, uden krops behåring og uden for mange buler og folder. Denne umodne krop er lidt som det tomme lærred, hvor vi kan projicere det guddommelige, det evige unge og den jomfruelige seksualitet over i. Jomfruelige for ikke at at få mindreværd seksuelt, ungdommelig og uden hår og volumen, så det ikke kan give associationer til en moden kvinde, eller vores mors krop og derved spejler vores egen umodenhed kropsligt, seksuelt og psykisk.
Så den umodne seksualitet er betinget af en ydre objektiv perfektion, som kan holde begæret i livet, og mistes noget af begæret, kommer frygten for ikke at kunne præstere og frygten for at vores seksuel objekt mister sin glød så vi ikke kan tænde. Den umodne seksualitet fastholder for enhver pris at det er objektet som er fejlbarligt og ikke den egen manglende kontakt til den indre ægte seksualitet.
Det er derfor at kroppen er blevet seksualiseret og bliver mobbet, hånet og skændet hvis den falder udenfor de idealiserede rammer der er sat omkring den umodne krop. Derfor er det blevet klamt at amme sit barn, og topløs på stranden jo bliver promiskuøs og grænseoverskridende.
Så længe vi lader frygten styre os, så længe vil vi være i frit fald mod laveste fællesnævner, og der vil være et gab mellem det vi ønsker og det vi er, ligesom vi ikke får styrket den nødvendige udholdenhed, som er vigtigt for at skabe de nødvendige forandringer mod en bæredygtig verden.