Hvad er det der gør “Det moderne menneske”stressede, syge, gale og grænseløse umulige?
Det moderne menneske er jo ikke moderne, men ligner en uddøende race, som ikke har krafter til at leve og eksisterer i ro balance.
Arbejde ligner en byrde hvor selv de stærke mister både mod og meningen i at skulle arbejde og de sidste 25% hænger i bremsen og er så tæt på at tjekke ud af arbejdsmarkedet.
Kan det være systemerne der dræber sjælen, at vi putter os selv i ideel kasser, trods dét, at der ikke findes, en lige kant i sindet.
Er det fordi vi kommet så langt fra vores eget autentiske jeg, at vi er stoppet til, af angst for at falde igennem, som enten ordinær eller original.
Er det individualismen som har gjort os ensomme og alle trækker i hver sin retning.
Vi er på 2 årtier, kommet på kanten af hvad der er sundt, psykisk, fysisk og sjæleligt, vi skrænter, allergi, fysiske lidelser og skavanker, vi er følelsesmæssigt bedøvede eller junkier på adrenalin og sus ved livet i overhalingbanerne.
Alle systemer som de politiske, skole, uddannelse, sundhed og sygehuse er svært belastede og forringet, fordi alt for mange for lagt ansvaret over på systemet, måske fordi vi intet kan bære alene og tidligere familiestruktur og den nuværende kernefamilie smuldre.
Vores velfærd er i den grad under pres, det er som alle ønske/har brug for velfærdsydelserne, men ingen har kræfter til at bidrage til velfærden alene.
Måske er det fordi, at det kun er et fælleskab som kan skabe velfærd, ved at løfte i flok. Dersom vi løftede i flok, ville vi stå hinanden nær og derved ville de moderne folkesygdomme, som stress, spiseforstyrelser, ensomhed, psykosomatiske sygdomme, modløshed, meningsløshed, og modstand forsvinde og velfærdsydelses kasserne atter vokse…
