Psykoterapeutens rolle i vores samfund, er som det har været gennem små hundrede år, at være sjælesørger. At stille sig omsorgsfuldt til rådighed, med nærvær, livserfaring, praktisk erfaring samt en teoretisk viden om mennesket, for at hjælpe et menneske igennem en sorg, eller igennem en livskrise.
Det som Søren Kierkegaard kalder sand hjælpekunst, det at hjælpe et menneske at forstå og rumme livet på godt og ondt, at finde styrke og resurser til at overkomme livet og dets udfordringer.
Vi opsøger en psykoterapeut, når vi har ondt i livet, det sker ofte ved dødsfald, livstruende sygdom, tab af evne gennem ulykker og uheld, tab af identitet, arbejdsløshed og tab af meningen med livet.
Tab af mening med livet, kan sidestilles med tab af sig selv eller de livsværdier/behov som er livsnødvendige for et menneske. Det ses gennem virkninger som melder sig som angst, depression, sygdom, misbrug, vold, spiseforstyrrelser, sindslidelser, arbejdsløshed og listen er lang.
Altsammen noget psykoterapeuten på arkæologisk vis hjælper klienten med. at finde ud af hvad som er årsagerne, hvad som er undgået og hvad er det som mangler, for at genopdage livsgnisten og få livsmodet tilbage.
Et større kapitel i psykoterapi er kriser i parforholdet, som jo er påvirket af de livsvilkår, som livet byder på og derved har parforholdet forskellige facetter af kriser. Desuden rammens parforholdet også symptomatisk og i samme grad, som parternes indbyrdes udfordringer i livet og arbejdslivet.
Hvilket også gør parforholdet utroligt sårbart, da vi for at kunne være i et parforhold, skulle kunne have en grad af overskud til at kunne være til, mere end blot at individuelt overleve.
Ud over et vis overskud og kunne rumme sig selv og sine følelser, så kræver parforholdet også at begge har evner til at kunne kommunikere og løse konflikter, og det er absolut noget at det psykoterapeuten skal mestre. At kunne støtte klienten eller parforholdet til at finde den dybereliggende årsag til konflikter og genskabe forsoning og nærvær.
Parforholdet er også et kultursammenstød, for hvis der er konflikter i parforholdet, så er der også grundlæggende konflikter i partnere og deres rødder har deres oprindelse, i den familie man har sit ophav fra.
Så fra en vinkel kunne man sige at psykoterapeuten, støtter relationer mellem mennesker og de konflikter den enkelte har i forhold til dens relationer. Det kan være i familien, hele familien, mellem familiemedlemmer, men også i stigende grad på arbejdsmarkedet. Det være sig chefen eller en kollega og derved er psykoterapeuten også tit med til at støtte op omkring de konflikter en arbejdsplads rummer. Og ikke sjældent er det chefen som sidder i terapeutens stol, da det at være leder i dag, både er en ensom affære men også en svær rolle at bestride.
Igennem de sidste 20-30 år har coachingbegrebet slået sig fast og de fleste psykoterapeuter gør det også i coaching, eller vælger at have en coachende tilgang til de problemer som er forbundet til præstationer. Vi i dag lever i et konkurrence samfund og vi bliver målt og vejet på vores handlinger og adfærd, så selv i hverdagens kampe har mennesker mere end nogensinde brug for støtte til at overkomme de krav og præstationer som kræves i dag.
Det er dog ikke psykoterapeutens hovedopgave, da handling og præstationer ikke handler om mennesket i sig selv, men det mennesket skal overkomme for at kunne overleve.
Hovedopgaven er at få klienten til, at se og opfatte (få bevidsthed om) sig selv som et helt menneske, som et “dynamisk hele” med tanker, følelser, adfærd, krop og handlinger.
Altså først og fremmest “At være” og dernæst at have et valg om “At gøre”. Det at få vækket den bevidsthed som kan se alle “del-elementer” i at være et menneske, og derved også se hvad som skal sættes ind med.
I virkeligheden kan vi tale om at vores samfund er blevet sygt, da mennesket er taget ud af ligningen, og bliver behandlet som maskindele som skal producere og levere varen.
Så når det menneskelige med hjerte, meninger, følelser og behov bliver skippet fra, i den materielle forbrugs kultur, så mister vi også det mellem menneskelige. Og det er lige her at kæden ryger af for de fleste, vi bliver en efter en syge og stressede, da vi ikke er noget, uden ordentlig menneskelig kontakt.
Det har enormt store omkostninger menneskeligt såvel samfundsmæssigt, da det jo ikke kun handler om stress, men alle de de lidelser som psykoterapeuten arbejder med.
Så i takt med samfundets centrifugalkraft, hvor mange bliver kastet af, ryger ud af rammerne, i afmagt eller meningsløshed, så får psykoterapeut en mere og mere vitalt og livsvigtigt funktion i samfundet.
Fremtiden vil i stigende grad, byde på at psykoterapeuter vil brugt i samfundets tjeneste, som i offentlige institutioner og organisationer, det være sig i projektsammenhæng, individuelt, for dem som er faldet fra selvforsørgelse.
Det være sig i jobcentre, kommunale projekter og ikke mindst i erhvervslivet. Det sker fordi at det er i mødet med en psykoterapeut man får fat i de dybereliggende årsager til at man mister sammenhæng i livet, relationsmæssigt, socialt og i fastholde af job.
Igennem de sidste 20 år er der brugt og spildt milliarder af kroner, for hvis hensigt var at få det enkelte menneske tilbage på deres livsspor og i arbejde, og hvor effekt er udeblevet. Fordi at vi som samfund og samfundets tjenere ikke har været i stand til, at komme fordi den følelses forskrækkelse, så det er blevet på et overfladisk plan, som blot har været på handle og adfærds niveau, hvilket ikke er nok til, at få menneskets vilje og mod aktiveret, da det jo bor dybere i mennesket.
Fremtiden vil også byde på at psykoterapeuter kommer til at arbejde i virksomheder og organisationer, netop for at få skabt sammenhæng og dybere relationer, så modstanden mod at blot være en menneskelig maskinstation ophæves, til fordel for at alle medarbejdere er medskabende og er med til at byde ind og bidrage til en sund organisation. Hvilket i sidste ende er eneste farbare vej, da organisationerne i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft.
Det er også i første omgang organisationerne som gøre brug af psykoterapeuterne kontaktskabende arbejde og vi vil se, at ledere i stigende grad uddanner sig til psykoterapeuter, eller tager uddannelser og lederuddannelser som har de samme medmenneskelige niveauer som psykoterapeuterne uddannelse,
Det at være helhedsorienteret psykoterapeut handler også om være at være en aktiv samfundsborger som bruger sine evner til skabe borgergrupper og skabe af sociale projekter, alt det som samler og skaber enheder og communities, som genopretter det mellemmenneskelige aspekt, som vi har mistet i det moderne samfund.
Ligeledes vil psykoterapeuten være orienteret i at passe på naturen og være medskabende i økologisk-social projekter.
Vi har mere end nogensinde brug for visionære og revolutionære Pioneer som kan se helhed og sammenhæng i det store billede.
Foto af www.fotograf-frederiksberg.dk