Miljødebatten har nået religiøse højder, men hverken bønner eller prædiken er nok, der skal handling til.
Dialogen om bæredygtigt lederskab var for 5-10 år siden nice to have, og mange forsøg er sket og
megen debat er kommet i fokus, men virkeligheden er, at vi har ikke fået reduceret i CO2, tværtimod,det er steget.
Vi gør de samme forsøg som når vi skal tabe os, vi prøver det ene og snart det andet, men det ender med at der er taget 2 kg mere på end udgangspunktet.
Derudover er der så meget frygt og uvidenhed omkring, hvad kan vi gøre på det personlige plan og hvad kan gøres i virksomhederne og sidst men dog det vigtigste, på det politiske plan.
Det gør det ikke bedre, at vi har en del kapitalistiske kræfter, som benægter og håner hele miljødebatten, og som nægter, at vores klimaforandringer er menneskabte.
Det, sammen med fake news og i en tid hvor alle gør sig til eksperter og selvbestaltede guruer indenfor stort set alt, uden videnskabelig baggrund og empiri for deres eksperimenter. Det hele gør, at vi bliver meget i tvivl om hvad som skal gøres og hvad giver mening.
Det betyder at vi alle venter på, at der er nogen, der tagre det nødvendige lederskab, som jo er meget kompliceret og der er mange områder,
der skal tages fat på. Tiden og måden vi lever på, gør næsten umuligt at samle sig og organisere sig, under et større formål og omfang, da der er så forskellige meninger og holdninger og måske er det hele ulønnet.
Et er dog helt sikkert, og det er; at ikke at gøre noget, er ikke længere en mulighed og vi er måske på toppen, af en ulmende frustration,
som kan eksplodere og det er nødvendigvis ikke, de rigtige beslutninger, der bliver taget i en rus af raseri og modstand.
Det som der er brug for, er et langt større helhedssyn, på måden vi lever på-, arbejder på-, tænker på- og ikke mindst,
hvordan vi skaber nye resurse-lette og bæredygtige løsninger.
Og hvem tror vi kan løfte opgaven? Er det os selv som forbruger? Er det staten/kommunerne? og er det organisationerne?
Det er naturligvis et sammenspil, men lederskabet mangler, hvem skal være dirigent for dette verdens orkester?
Et er sikkert, at det er fra politisk hånd, der skal sættes mål, rammer og visioner, og det er forbrugerne, som kan tage styring på, hvad de ønsker at bruge deres penge på. Her kræver det, at det kan betale sig, og der skal være noget at vælge mellem, økologi og bæredygtige løsningere op imod kontroversielle og miljøbelastede vare.
Det er ligeledes virksomhederne som skal se, at der er en anden måde, at drive virksomhed på, at; Gør de det godt, har de kunderne med,
og hvis de selv kan udvikle for et minimum af resurser, så er det penge sparet.
Tilbage til den slankekur som ikke virker, vi skal have varige fundamentale ændringer, men det behøver ikke at gøres på køb af velfærd.
Og det velfærd vi har nu, er langt fra et velfærd, hvor vi trives alle mand og kvaliteten har ikke været ringere og det er underfinansieret med 10% eller mere. Og så er det er stats og system styret, hvorimod hvis vi selv tog ansvaret, for disse fundamentale ændringer, så var det, én af de vigtigste nøgler, social sammenhold og fælles indsats. Og det velfærd som bygger på en aktiv fælles indsats, må være bedre end, end det staten kan tilbyde og finansiere.
For virksomhederne er det dog Business as un-usual, og her skal der være mere end business og økonomi i kassen, når dagen er omme,
det er værdier, sociale værdier, globale værdier, og det skal belønnes både fra top og og bund. Så det er noget at sparre og der er noget at hente og mest af alt, dét skal give tilfredshed og mening, for fuld blæs.
Som land, og politisk skal der tages nogle beslutninger, om hvem vi ønsker at være og hvilken rolle vi ønsker at spille, på det store verdens kort.
Det kræver store visioner, på sammen måde som da USA sagde, at de ville være de første der landede på månen.
Visionerne skal have et globalt bæredygtigt sigte, som at sige; “At vi vil være de stærkeste i verden indenfor energi, teknologi, miljø- og bæredygtige løsninger”. Og vi har stadig gode muligheder for at kunne tage denne placering, men vi skal arbejde hurtigt, og det kræver udvikling, uddannelse og nogle klare mål for øje, og det kunne være FNs 17 verdens mål.
