Det Etiske forår.
Vi står midt i et kæmpe paradigmeskifte; I hvad vi kunne kalde for krisernes endelige.
Det er som at alle veje ender ved noget der ligner afgrunde.
Alle har haft travlt med at komme til det forjættede land, og travlt med at søge mod bedre tider,
ja lykkeland. Men her ender alle vores individuelle veje ved kanten af det gamle.
Vi er som gnuerne i Østafrikas Serengeti, hvor gnuernes lange rejse, er kommer til de store floder, hvor krokodillerne venter sultne i vandet.
Som gnuer står vi, stressede, angstfulde og megapressede, over dette skæbnesvangerende spring i floden.
Vi kender ikke konsekvenserne, vi fornemmer det dødsensfarlige, og alligevel fornemmer vi,
at vi skal krydse dødens flod.
Vi ved at nogen kommer til at død, noget i os skal dø, og meget af det gamle “land”, det velkendte skal forlades. Udviklingsmæssige skal vi over floden, vi skal krydse dette “a point of no return”,
vi skal som gnuerne over Mara-floden.
Vi skal følge den cyklus som gnuerne, hvor vi skal finde nye græsgange, for ikke at død af sult,
vi er nødt til at passere disse floder. Vi har ikke længere noget valg, og dog står vi og tripper, tøver, syret til af angst, og i fornægtelse, diagnosticere vi alle rektionerne efter sygdomsprincipper,
i stedet for at kaste os i floden, for at komme på den anden side, af evolutionens næste epoke.
Men som i alle store udviklingstrin tøver vi og regredierer tilbage til tidligere udviklingstrin,
fordi vi ikke har nogen til at vise vejen til næste udviklingstrin.
Vi venter på de modige gnuer, som tør at tage springet for helheden, for flokken og for at vise vejen til den nye verden, på den anden side af floden.
Mens vi venter kan vi bruge tiden på at genskabe nogle af de værdier, som måske gør det hele nemmere at kommer over floden, til en ny måde at leve og arbejde sammen på.
Det gør vi naturligvis ved at få genskabt vores etiske kompas, på en nye og mere holistisk måde.
Nytteetik fokuserer på at maksimere nytte eller fordel for samfundet som helhed og er baseret på ideen om, at det rigtige at gøre er, at håndtere ud fra, hvad der giver den største nytteværdi for flest mulige mennesker. Nytteetik vil være et godt kompas når det drejer sig om bæredygtighed og hvordan vi passer på resurserne og få mest værdi for minimal energi.
Formålsetik vil være et godt kompas i forhold til arbejde og trivsel på arbejdsmarked.
Ingen ønsker at blot arbejde for blot penge, hvis vi bliver åndelige fattige, i ikke at tage fat på det vigtigste, det som sikre vores fremtid.
Så kan vi arbejde i en organisation, som har deres etiske kompas på plads og har større formål end blot vækst og økonomi, så kommer der en større forpligtelse og alle kan føle, at de bidrager til noget større og meget vigtigt.
