Det er ikke parforholdet der fejler noget.
Det er måden vi forholder os til parforholdet,
som giver udfordringerne.
Det er måden vi fraskriver os ansvaret, respekten, prioriteringerne og formålet
Det er alt det andet vi slæber ind i forholdet,
som skaber afstand og misforståelser.
Det er vores misforstået selvstændighed,
som skaber afstand og retfærdighedssyge.
Det er vores kroniske forsvar, som ikke gør plads til andet end os selv, det selvbestaltede enevælde.
Det er vores gamle smerter, som vi beskytter,
ved ikke at lade vores partner komme os nær.
Det er manglende formål, som giver meningsløshed, når vi ikke har fat i værdierne, ved at være i forhold.
Det er når vi kender forskel på afhængighed og kærlighed, at vi enten samarbejder eller modarbejder med afhængigheden.
Tese 1. Er, at ethvert lystspil bliver til en tragedie,
hvis vi forbliver i de samme roller, samme stykke, samme teater.
Tese 2. Det er bredden der bestemmer længden og dybden der bestemmer kvaliteten.
Tese nr. 3 er, at hvis du er i et dårligt parforhold, så har du ikke været forfatter til manuskriptet.
Tese 4. Du får ikke et bedre forhold til en parter,
end dit forhold til dig selv.
Tese 5. Den dag du står i forhold til dig selv, er den dag du kan blive elsket/respekteret for den du er.
Tese 6. Fra den dag du står i forhold til dig selv, er den dag du er klar til at skrive dit livs manuskript, ud fra ønsker, behov og drømme.
Tese 7. Når du er dig og ved at du ikke kan være andet, er det let at smide afhængighederne, undskyldningerne.
Tese 8. Når du står ved dig selv, og først da, er det muligt at være enestående.
Tese 9. Når du kan stå alene, står ved dig selv og tage dit fulde ansvar, er den dag alle vil stå ved din side.
Tese 10. Jo mere du dyrker kærligheden, jo større bliver den, det samme gælder for de sure pligter.
Der er så meget at sige om parforholdet, at Inge og jeg har valgt at skrive ”Parforholdets Anatomi”.
En bog som både deler og samler alle elementerne i parforholdet.
Fordi når vi fjerner alt dét som hindre parforholdet, i at være sammen i glæde og kærlighed,
så står der stadig 2 frie mennesker som elsker hinanden.
Kærligheden er et valg