Det er ikke erfaringen, intellektet eller fornuften, der skal bringe os mod bedre tider..
Vi lever på kanten af hvad der er muligt på vores klode, vi piner og prygler vores jord, som var den 50 % større end den er. Måde vi driver værket på, er Ego driver, hvor det hele handler om forbrug, vækst, effektivitet, økonomi, fortjeneste, hastighed, produktivitet og profit til aktionærene. Vores viden og teknologi er konstant i forbedring og udvikling, Man kan sige at vores viden både hér og globalt set, ikke har bragt os til en mere balanceret og bæredygtigt verden
Det skyldtes først og fremmest at vi er vanedyr og vi søger største tryghed i det vi gør, og den vi er. Men det bliver kun værre, når vi er i krise-tid, her strammer ind til det sikre, det vi kender, af frygt for at miste fodfæstet. Altså dét vi før har gjort, dét kender vi, vi kunne kalde det for “Donkey Drive”, at når vi engang har lært at få æslet, til at fortsætte ved, at give den et ordenligt klask i røven, så gør vi det også næste gang æslet stopper. Fordi vi har travlt og vi har ikke tid eller mod, til at at eksperimenter med, at lære at forstå “det dumme æsel”. Vi piner det sidste ud af det vi har, fordi vi ikke har hverken modet eller håbet om, at vi nok skal overleve.
Det er som; når vi hamster gær, når der er strejke, det er muligt vi ikke bager brød, men så har vi tryghed i at vi fat i kilden til brødet, eller symbolet på brød.
Det er både tåbeligt og unødigt, men det er vores instinkter, der får fråde om munden.
Vi reagere som, var vi alene i verden i kamp om resurserene.
Alt sammen ene og alene fordi det er frygten, der får os til at lukke af for vores kreative kilde. Virkeligheden er at arbejder vi sammen under trygge forhold, så åbner vi op for vores skabende kraft. Vi har sendt folk til månen og vi har motorer som køre på vand, så der er ikke den opgave vi ikke kan løse, men vi kan ikke løse den, fra det vi kender og er trykke i. Vi kan heller ikke skabe af frygt, men i ønsket om at gøre og leve til gavn for noget større end vores egen overlevelse.
Vi har alle resurser til at skabe en balanceret verden, hvor alle kan få mad på bordet, alle kan leve i større fred. Vi har også resurserene til at slå hårdt ned, på det som truer verdens freden, som økonomiske overflod til få, sammen med al andet kriminalitet, vold og undertrykkelse.
Det er muligt, at vi ikke skal have kød på bordet hver dag for at der er orden i økologien, men der skal også kun én smart bog, om stenalderkost til, før vi sidder med rå rødder i munden og smiler stort.
Så det betyder at vi er på den ene side er forstokkede og fastlåste af frygt, men naivt nemme og tilpasselige, bare det virker smart og moderne…
